Nu er vi midt i november. I haven er der ikke flere blomster tilbage. Kun et par halvvisne rosenknopper. Til gengæld står efterårets bær og frøstande så fint lige nu.
Klatrehortensiaens fine, tørre blomster, der er så gode til at give lethed i en dekoration.
Benveds lysende frugter og frøstande. Man ser dem tit i bladene i julepynten, men det er nu aldrig lykkedes mig at holde dem pæne til december. Mon ikke det skyldes, at bladene altid er lavet mange uger på forhånd?
Og så er der glasbærbusken. Hvert bær ligner en lille, lilla perle.
Den er plantet for nogle år siden, men den vokser langsomt, og der er fint plads til den i bedet under vinduet.
Endnu. Når den bliver større, skal den holdes nede, og så får jeg lidt til vaserne. Måske man kan beskære den, så den bliver tættere? Det må googles, for den er altså lidt ranglet i det.
Vores lille skov har tabt næsten alle sine blade, og det er ved at være silhouetternes tid. Den tid, hvor man kan genkende træerne på formen, og hvor bark og grenformer kan nydes i fulde drag.
Efteråret er på vej over i vinter. Havens og naturens hviletid.
Når jeg ser billeder fra de haver, hvor der stadig er blomster her i november, kan jeg godt blive en lille smule misundelig.
Men, tænker jeg så, det er fordi de bor tæt på havet, og så får de sikkert tit havgus. Kold og klam tåge, der glider ind fra havet i tunge bølger. Det får vi inde i landet da ikke, selvom vi så må have det lidt koldere lidt tidligere. Man kan aldrig vinde hele vejen rundt – men man kan være glad for det, der netop gør ens egen egn til noget særligt.
God onsdag.





Her hvor jeg bor har vi mange af de glas bær viste ikke de hed det før jeg så dine. Plukkede i dag til at blande i en buket de er smukke men vil godt falde af.
Men den dybe lilla farve lyser pænt op de er dig ikke så høje tror de klippernes ned hver år.
LikeLike
Det skulle også kunne blive en lav, kompakt busk. Jeg må i gang med saksen, når det bliver den tid.
LikeLike
Jeg har flere ældre glasbær, de er ikke så fine som din, de var ved at dø i tørken i sommer, jeg håber, de kommer stærkt tilbage til næste år, der er i hvert fald liv. Jo det sker da, at vi har havgus, men det er værst om foråret Jeg har en del blomster i roserne, mest fordi jeg har så mange 😉
Kh Lisbeth
LikeLike
Du har helt ret Karen.
Vi skal være glad for vores eget og vi kan ikke få alt.
Her har vi så ofte tåge og gus. Mere regel end undtagelsen.
Smuk dag
Klem
Charlotte
LikeLike
Sådan var det også, da jeg boede i Hjørring. En skøn sommerdag – planer om at tage til stranden, og så…. sive, sive …. havgusen kom snigende 🙂
Knus, Karen
LikeLike
Som altid et dejligt indlæg med plads til eftertænksomhed.
Jeg måtte lige tjekke min benved her til morgen: Ikke en frugt tilbage. Der var nok sølle 20 styks tidligere på sæsonen, men de forsvandt med bladene i år.
Kh Lisbeth
LikeLike
Hos os er der også kun nogle tilbage inde i haven. Ude i hegnet, hvor der ellers er så mange, er de helt væk. Der kom en flok på en tusind sjaggere forbi i sidste uge, og de åd alt, før de fløj videre. Det er deres novembertradition 🙂
Kh, Karen
LikeLike
Nogle traditioner er bedre end andre 😉
LikeLike
Absolut – det synes sjaggerne også 😀
LikeLike