Pollo Valdostana – lækker alpekylling

Valdostana lyder som en lille, ukendt republik et sted i kanten af Rusland. Det er det overraskende nok ikke. Valdostana betyder ‘fra Aostadalen’, Valle d’Aosta på italiensk. Pollo Valdostana er derfor kylling, som man laver det i Aostadalen – højt oppe i de italienske alper.

Maden i området passer til klimaet og er lidt mere solid end det, vi normalt forbinder med italiensk. En vigtig ingrediens i mange retter er den lokale Fontina ost, lavet af mælken fra de små, tætte, ringlende alpekøer.

Fontina skal der også bruges til Pollo Valdostana – kan du ikke finde Fontina, kan en anden fast ost bruges – måske en Emmentaler?

Til fire personer skal man bruge:
2 store kyllingebryststykker
4 skiver lufttørret skinke
4 skiver Fontina ost
250 g champignon
1 lille løg
1 spsk hakket, frisk rosmarin
2 dl hønsebouillon
1 dl hvidvin
Lidt mel, salt og peber – og lidt olivenolie til stegning

Skær bryststykkerne igennem på den flade led, så du får fire tynde stykker. Vend dem i lidt mel blandet med salt og peber.

Gør løg og champignon i stand og find en god pande frem. Steg kyllingestykkerne i olivenolie for god varme i to minutter på hver side og læg dem til side. Steg nu champignoner, rosmarin og løg, til champignonerne begynder at falde lidt sammen, og løgene bliver klare.

Tilsæt hvidvin og bouillon og lad det koge godt sammen og lidt ind.

Læg nu kyllingestykkerne tilbage i panden. Læg en skive skinke og en skive ost på hver og dæk panden til med et låg (eller folie, hvis du ikke har et låg til panden).

Lad retten simre, til osten er smeltet, og det hele er gennemvarmt.

Sådan. Så er der Pollo Valdostana. En lækker og ret enkel ret, der kan bruges til hverdag og fest med lige stort held. Glem ikke rosmarinen – den betyder meget for helheden.

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere. Vis alle indlæg af Karen Engell Dalsgaard