Den helt usædvanlige lørdag, hvor der både var solskin og vindstille, blev hurtigt afløst af en isnende vind fra nord, der nu går til marv og ben. Det er lidt træls.
Det syntes St. St. Blicher vist også, da han skrev ‘Det er hvidt derude’ i 1838.
Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges,
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!
1838. Det var et andet Danmark. Der boede omkring en million mennesker i hele landet. Der var så meget, de ikke havde, som vi har nu. Vejene var horrible. Det tog et par dage at komme fra Aarhus til Viborg – og det meste af en dag at komme fra Skivholme til Aarhus. Alligevel syntes de, at de levede i moderne tider. Det har man nok altid gjort.
Vores gamle stald, hvor pillefyret nu står, var allerede godt 50 år gammel på den tid.
Vores hus var ikke bygget – der stod et andet og ældre hus på grunden dengang. Mon et som det her? Billedet er fra Skivholme fra 1800-og-et-eller-andet.
Jeg har læst i lokalhistorien, at præsten i byen dengang samlede på fortidsminder. Og at han havde en væsentlig rolle i, at Borum Eshøj blev udgravet. Jeg forestiller mig, hvordan han i februardagene sad og læste, skrev og katalogiserede. Ilden buldrede i kaminen, så han var varm på den ene side og kold på den anden. Der var ikke konvektionsovne, og han havde ikke nogen bærbar eller internet. Det var helt, helt anderledes dengang.
Og dog. De mennesker, der levede dengang, var ikke anderledes end os, der lever nu. De var også godt og grundigt trætte af frost, af vinter, mudder og mørke, når de nåede hen i februar. Med meget større grund, for de havde, som sagt, ikke de bekvemmeligheder, vi har nu. Eller blomsterbutikker i nærheden, hvor de kunne, og endda havde råd til, at købe lidt forår.
Faktisk er vi nogle forkælede brokkehoveder. Men det er nok gået over i den genetiske hukommelse, at februar er kort, men lang!
God mandag.
Dalsgaard i Skivholme 
Det var hyggelig læsning! Det er godt at reflektere lidt engang imellem, selvom det hele kan se idyllisk ud i der-var-engang, så er jeg nu, også, glad for det der er her og nu:-)
LikeLike
Det er jeg også. Vi lever – som man vist har gjort altid (de gamle romere mente det jo også) – i den bedste tid 🙂
LikeLike
Hvor jeg elsker at læse dine daglige beretninger. Tak for dem. 🙂
LikeLike
Tak for de søde ord 🙂
LikeLike
Hej Karen
Så du ikke DR 2 i aftes kl. 20, der fremgik det tydeligt, at Danskerne er verdens lykkeligste folk 🙂 Det var en rigtig god udsendelse, jeg blev helt stolt af af være dansker og af at bo på Samsø. Samsø var nemlig også med i programmet. I forhold til englænderne er vi ikke nogle brokkehoveder, forstå det hvem der kan 😉
Kh Lisbeth
LikeLike
Hej Lisbeth,
Nej det fjernsyn får lov at passe sig selv de fleste dag. Men vi har da meget at være lykkelige over – især os på landet, ikke? Kh, Karen
LikeLike
Kan kun blive glad over dine iagttagelser, dine ord og dine tanker, der både giver dur og mol….
LikeLike
🙂
LikeLike
Hej Karen. Tak for fine tanker om dengang og nu – det kan være svært at forestille sig, hvordan det var dengang. Men du har jo ret – menneskene var som os i dag, med drømme og håb, og vekslende med hårdt arbejde og noget der var sjovere end andet.
God mandag – det er også koldt på Fyn 🙂
LikeLike
Vi besøgte Blichers gård for et par år siden, og så var det pludselig ret let at forestille sig de mudrede, hullede veje og det lune studerekammer 🙂
LikeLike
Glæder mig over dine dejlige indlæg.
Hvad enten de handler om gode opskrifter, sjove ideer, historiske tilbageblik eller årstidens sange
Tak for det .
Hilsen Gitte
LikeLike
Tak, Gitte. Det er jeg glad for at høre 🙂
LikeLike