I weekenden har nok cirka halvdelen af landets befolkning være til konfirmation. Resten har nok holdt konfirmation. Tror jeg.
I hvert fald svømmer Facebook i dag over med billeder af glade, unge mennesker i deres stiveste puds – prinsessekjoler og jakkesæt med butterfly – og skjorten uden på bukserne. Sådan skal det nemlig være for tiden, har nok mangen en bedstefar fået læst og påskrevet i løbet af weekenden. Så det er godt; sådan skal det være.
Vi var også til konfirmation i går. I strålende solskinsvejr. I Skæring Kirke med en god præst, stolte og lidt nervøse konfirmander og forældre og bedsteforældre i deres stiveste puds – med skjorten indenfor bukserne. Sådan skal det også være.
Festen blev holdt på Molskroen mellem Femmøller og Ebeltoft. Et meget smukt sted.
Med meget smuk mad.
Søde og rørende taler – også fra konfirmandens søskende og kammerater. Nyudsprungne bøgetræer. Dannebrog i vinden.
En dejlig dag.
I dag er det så fjerde maj. Dagen for befrielsen for nu 70 år siden. Og i går tænkte jeg en del over, hvordan den dag ville have forløbet, hvis befrielsen ikke var kommet. Konfirmander i Hitlerjugend uniformer. Alle med skjorten inden for bukserne. En bøs – og bestemt ikke kvindelig – præst, der havde mindet de unge om deres pligt for fædrelandet. At bekæmpe indre og ydre fjender for drengenes vedkommende, og for pigernes vedkommende at føde børn, der senere kunne kæmpe og dø.
Og som sædvanlig her først i maj blev jeg fyldt af taknemmelighed overfor dem, der kæmpede imod. De unge mennesker, der kæmpede for, at vi i dag lever i et frit land. Frihedskæmperne og de unge soldater fra England og USA, vi har set i fjernsynet som meget, meget gamle veteraner ved mindehøjtidelighederne. De var ikke meget ældre end konfirmanderne dengang.
Så tak. Mange, mange tak. I aften skal der lys i vinduerne.
God fjerde maj.
Dalsgaard i Skivholme 
Hej Karen
Tak for sidst – fin beretning, og så lidt stof til eftertanke.
Kh. Karen
LikeLike
Ja, i aften skal der lys i alle vinduer. Jeg er så gammel, at jeg husker befrielsen – væk med rullegardinerne og lys overalt. At der var mange, der satte livet på spil for os, må vi huske med taknemmelighed.
Ellen
LikeLike
Det tror jeg også, der er mange, der gør, selvom de slet ikke engang var tænkt på den gang. Da befrielsen kom, og kirkeklokkerne ringede, fik alle børn på skolen i Skivholme lov at komme op og ringe lidt, så de alle kunne sige, at de havde været med til at ringe freden ind. Det er der mange, der husker endnu, og det er dejligt at høre om.
LikeLike