Op til overfladen og i gang igen

Velkommen til overfladen – jeg håber, du har haft en god jul. Det har i hvert fald været det smukkeste julevejr, man kan forestille sig. Frost, sne og blændende sol.

Det var i det hele taget en dejlig jul. Både juleaften og juledagene. Med både ro, aktivitet og festligheder, og selvfølgelig med alt for meget mad.

Fortsæt med at læse “Op til overfladen og i gang igen”

Årets sidste juledekoration

Når tredje juledag falder i en weekend, er det oplagt at gøre lidt ud af den. Noget af familien kommer til brunch (ikke flere sildemadder nu, tak!), og så skulle der da lige laves en ny dekoration til bordet.

En rød denne gang – den første og eneste røde i år. Rødt passer bare ikke så godt ind i vores stue, men det går fint med rødt i en borddekoration, når bordet er dækket med en grå dug. Nissefarver. Det er jo stadig jul en stund endnu.

Fortsæt med at læse “Årets sidste juledekoration”