Nogle døre lægger bare op til, at der skal hænge en krans på dem. Ellers ser de triste og forladte ud. Sådan er vores hoveddør, og den har det meste af året en ‘hverdagskrans’ hængende. Men til jul skal der gøres noget særligt ud af det – ligesom til påske. Jul og påske er de to store pyntehøjtider.
I år er kransen bundet på en halmkrans, der først – ligesom adventskransen – er dækket med blød ene og Arizona cypres. Den grålige cypres lyser op i det grønne, og det går jeg meget efter i både kranse og dekorationer. Der skal være noget lyst i, så det hele ikke går i ét.
Derefter er kransen pyntet. Først med grene af troldhassel. Nyplukkede er de bløde og smidige og kan formes og nåles fast med romernåle. Derefter har jeg nålet kogler fra Arizonacypressen på. Klipper man koglerne af, så de sidder i par eller små grupper, kan man placere nålen mellem dem, så den ikke ses.
Til sidst, for at få lidt julerødt med i billedet, er der pyntet med cotoneastergrene med bær. Julerødt er ellers ikke på hitlisten (den omfatter nemlig ikke røde blomster, røde biler eller røde regeringer 😀 ), men i år fik de lov at snige sig med, og de pynter på en lidt hyggelig og traditionel måde.
Erfaringen siger nemlig, at fuglene ikke gider bær fra cotoneaster. Anderledes er det, hvis man bruger Mariebær til udendørsdekorationer. Så er buffeten åben for både fugle og mus. Det har jeg prøvet, og jeg undrer mig stadig over, hvordan musene kom op på kransen.
Jeg pynter heller ikke kransen med mos, for det kan fuglene godt lide at pille i. Næh, vores fjerede venner må holde sig til foderhusene i haven, som Husbonden troligt fylder op med solsikkekerner. De spiser en hel sæk fra foderstoffen på en vinter og leverer samtidig underholdning til både os og hundene, der ser ‘fjernsyn’ i køkkenvinduet.
Jeg er ved at være i mål med den tidlige julepynt. Den, der kommer frem i adventstidens første uger. Resten kommer senere. Vi bygger lige så stille op.
De to frække nisser sover endnu, og det er godt, for ellers skulle der jo laves grød til dem hver aften, vi skulle høre på deres fnisen og ballade hele december, og hver dag skulle englen fortælle dem, hvor mange gange de skal sove, før det bliver juleaften. Sådan er nisser jo – utålmodige, vilde med sjov og ballade og altid sultne.
God 1. torsdag i advent.
Dalsgaard i Skivholme 
Jeg kan forstå, at dine hænder virker igen! Dejligt for dig, for når der er noget i vejen med hænder, håndled eller skulder, så finder man ud af, hvor meget man bruger disse kropsdele. Selv har jeg vist vredet for mange klude, revet for mange blade, arbejdet for meget med krukker, gran og kranse og gjort for meget rent, for nu skal jeg skåne håndleddet og gå med håndbandage på grund af noget seneskedehindebetændelse. Meget upraktisk i julemåneden!
Nå, det går jo over igen, og så har jeg en god undskyldning for ikke at gøre så meget mere rent!!
Flotte kranse du har lavet!
Hilsen Bodil.
LikeLike
Stakkels dig, Bodil. Alt er simpelthen så besværligt, når hænderne er ude af drift. Mine skader kom nok fra samme rodekasse som dine – og tilføj så 35 år med en computer som væsentligste arbejdsredskab.
Håber, det går over hurtigt, og at du alligevel kan få julet lidt. Heldigvis kan man springe over, hvor gærdet er lidt lavere og købe sig til en del, selvom man går glip af glæden ved at lave tingene selv. (Den glæde gælder ikke bladene derude, som jeg langt fra er færdig med, for så gode er hænderne nemlig ikke endnu 🙂 )
Mange hilsener, Karen
LikeLike