På vores tur til Italien i sidste uge besøgte vi flere vingårde. Et af stederne var vi inviteret til af familie, der arbejder der. Det var Il Cellese i Toscana – i Chianti distriktet, et helt forunderligt og vidunderligt sted i højeste luksusklasse.
Der var bare ikke noget, der ikke var perfekt. En restaurant med hele to Michelinkokke, en enorm villa med 19 værelser, helipad og pool, der kan lejes, en vinklub, hvor medlemmerne har deres egen vintønde, de kan komme og besøge, og så er der mulighed for at købe souvenirs med hjem. Man vælger selv skindtype og farver, og så får de den produceret og sendt. Der er ingen smalle steder.
Vi snakker luksusklassen her, og så skal alt være lidt ud over det sædvanlige. Det er det også.

Samtidig var der en rar og hyggelig stemning. Det hele var gennemsyret af stor kærlighed til vinen og stedet. Og den smukkeste indretning man kan tænke sig i smagelokalerne/restauranten. Jeg var vild med det tapet,

der blev brugt som effekt, de dybtgrønne vægge, måden det udenfor

blev trukket ind i lokalet, og de mange detaljer.
Vi fik en rundvisning og en vinsmagning, og kokkene havde lavet de lækreste, små hapsere til. De små ‘oliven’ på billedet er faktisk ikke oliven. Det er en ret med aubergine, hvor retten er frosset ned som små kugler og så dyppet i rødbedegele. Geleen stivner, når den møder den frosne kugle. Smukt og meget anderledes.

Man kan bestille sådan en vinsmagning, og den kan udvides til også at omfatte frokost.
Vi fik også en rundvisning i kældrene, der under 2. verdenskrig blev brugt som beskyttelsesrum. Her mærkede man virkelig historien.
Var det ikke, fordi vi havde familie, der arbejder på Il Cellese, ville vi aldrig være kommet der. Det er altså en tak over vores niveau. Men en kat har lov til at se på en konge, som man siger, ikke? Og det var virkelig en oplevelse at opleve noget så gennemført. Der boede faktisk en rigtig prinsesse i villaen, mens vi var der. Vi så hende selvfølgelig ikke 🙂
God onsdag.





