Det er lørdag, og sommerferien er begyndt. Og så er det tid til en lille sommerflirt, for krukkebedets pryd, den bortløbne brud – Runaway Bride hortensiaen – har fået en kæreste. Kæresten er den lige så hvide rose, Schneewittschen. Jamen, som de da flirter og lægger blomsterne kind mod kind. Måske render bruden ikke væk denne gang?
De fleste, der læser med, ved, jeg er helt pjattet med min Runaway Bride hortensia. Den står i en stor krukke i krukkebedene ved den terrasse, hvor vi har den skønne udsigt ud over dalen, og den bliver større og større og får flere og flere blomster. Nu ser det ud til, at også den snehvide rose, Schneewittchen, er faldet for hendes ynder.
Ved siden af hende står den store jernkurv, også med hvide blomster, de holdbare og fine euphorbia Diamond Frost.
Men hun ænser dem ikke, for rosenkavaleren har hendes fulde opmærksomhed.
Drejer man sig en kvart omgang ud mod udgangen til marken, bliver farverne mere intense. Det er den robuste Madam Betulia og hendes datter, der lyser op i klar, mørk pink.
Omkring sig har de andre mørke planter og krukken med torskemund – nu på 4. år i samme krukke, og de har prydløgene, Millenium, der ligeledes har stået i samme krukke i årevis. En lille mor og barn plante står i den høje krukke. Den er lidt sjov med sine små unger på bladene, og den lyser op med sine spættede blade.
Til den anden side, op mod tørrestativet og huset hersker kaos. De bede står for tur i efteråret, og de skal også laves om til krukkebede. Løgene og de gode stauder bliver flyttet, og så kommer der ukrudtsdug og sten på.
Indtil da står der et par små borde med mindre krukker til at flytte opmærksomheden fra skvalderkålene. Det er frøprinsen, der regerer der.
Han håber, der snart kommer en rigtig prinsesse forbi, der kan kysse hans rustne næse og forvandle ham til en rigtig prins. På terrassen er luften tyk af drømme og romantik, og det er vel lige det, der skal til for at lyse op på en grå og blæsende første dag i sommerferien.
God lørdag.
Dalsgaard i Skivholme 