Om Mariebær på vej – og om nytteværdi

Nu blomstrer multiflora rosenhækken overdådigt og smukt. Så det er vel nærmest helligbrøde allerede nu at tænke på hyben og dekorationer med Mariebær? Man skulle vel bare være i nuet og dufte til roserne?

Alligevel er jeg så gammeldags, at jeg ikke kun ser sommerens flygtige roser og blomster, men har et øje på, hvordan det hele kan bruges og gøre gavn i de mange, mange måneder, hvor der ikke er roser eller blomstrende buske.

Og jeg tænker på de historier, myter og sagn, der omgiver blomster, træer og buske – og på hvordan de indgår i hele vores betragtelige sangskat og beriger vores liv hele året.

Jeg kigger på de kønne ribs- og solbærblomster og tænker marmelade, kage, chutney – og snaps. Jeg dufter til hybenroserne og tænker samtidig syltning, frysning og c-vitaminer til vinteren.

Jeg kigger på de grønne marker og vindens spil i det modnende korn og tænker havreris, brød og foder til dyrene.

Og jeg kigger på hylden og nynner ‘hyldene dufter i stuen ind’ og tænker på legenderne om Hyldemor, på midsommertrylleri – og på saft og kager.

En tur i skoven, mens gøgen kukker, og vinden suser i trætoppene, er med blik på materialer, der kan bruges i dekorationer. En tur langs vejen er med blik på buketter. En tur ved rindende vand – er der mon vandmynte?

Jeg kan godt lide, at have og natur har en værdi, der går ud over det rent æstetiske. Skal man bare kigge på naturen, kan man vel finde en bjergkæde at beundre et sted? De er ikke lige sådan at få puttet i fryseren, og flotte er de også.

Det betyder ikke, at jeg ikke nyder naturen og de smukke planter, buske og træer. Det betyder ikke, at jeg ikke kan stå stille og lytte til fuglesangen. Eller beundre den blåskinnende guldsmed ved bækken, den majæstætiske glente over marken eller smile til de små, overvægtige mus i haven – eller over hundene, der tumler i engen.

Det hele får bare lidt mere mening, når det indgår i en sammenhæng.

Natur kobler jeg med sangenes verden og med fryser, skab og poser med kogler til julepynten. Nogle ville kalde det et materialistisk syn på naturen, andre et holistisk, og mig? Hvad kalder jeg det? Husmoderfornuft? Eller bare at leve med, i og af naturen, som vi selv er en del af?

God mandag.