For nogle år siden fik vi etableret et ‘for enden af indkørslen’-højbed af fire store, firkantede krukker. En naturlig ‘stop her’ grænse og samtidig et fint sted at have årstidens planter, så man ser dem hver gang, man kommer hjem – og kører. Sådan en ‘velkommen’-krukke.
På alle årstider har vi en eller anden krans på hoveddøren. Både en ‘velkommen’-krans og fordi, det ser så pænt ud med sådan en krans.
Når det gælder velkommen delen, er det bare sådan, at de fleste i realiteten parkerer i indkørslen og går forbi udsigtsterrassen om til bagdøren. Derfor er det også dejligt med de fire, store krukker, for de både byder velkommen hjem og velkommen til.
Krukkerne er store nok til at rumme både løgplanter, stauder og græsser. Lige nu er det påskeliljernes tid. Den yndige, lille Minnow, den frække Jetfire med orange trompet og vind i håret og de helt almindelige påskeliljer. Den elegante, hvide Thalia står på spring. Hun er lidt finere end de andre, synes hun, og hun væmmes ved at blive kaldt en påskelilje. Jeg er en Narcis, siger hun hovent. Så hun vælger at ankomme sidst for at blive set og høste bifald.
Der er endnu et ‘velkommen’ projekt på vej. Til ude ved vejen leder jeg efter noget stort og rundt – måske et brøndrør af beton – der på samme måde kan stå med årstidens planter hele året rundt. Fra vinterens skimmia, over løgplanter til stauder og græsser.
Det skulle gerne på plads i løbet af sommeren – jeg skal bare lige finde det der ‘noget stort og rundt’.
God torsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
En fin ide med en velkommen krukke eller fire! Det er så dejligt med alle de planter, der bare kommer igen af sig selv, stauder, påskeliljer mm. At man ikke først skal så, dernæst prikle ud for til sidst at plante ud å det helt rigtige sted.
Og nu til noget helt andet. Jeg lavede din opskrift på rösti for et par dage siden, men den blev ikke så sammenhængende, som du beskrev. Det var svært at skære fine sammenhængende stykker. De faldt fra hinanden. Hvad mon jeg gjorde galt? Nå, pyt! Smagen var fin, og det var bare til os selv.
God weekend.
Hilsen Bodil.
LikeLike
Hej Bodil,
Helt enig med glæden ved løg og stauder. Jeg har simpelthen ikke tiden til at pusle med skærehave og den slags yndigheder. Får heller ikke bundet fantasifulde buketter alligevel. En hurtig gren fra en blomstrende busk, lidt blomster plukket på vejen og snuppet fra de blomstrende stauder – det når jeg.
Mht rösti i fad er der stor forskel på kartofler. Nogle er bare mere vandede end andre. Hvis du kan få fat i dem, hvor der står ‘velegnet til mos’, er det godt. Det kan man bare ikke altid, så det er lidt af et lotteri. Du kan give dem en spsk mel mere – eller måske lidt revet ost til at få det hele til at hænge sammen. En tør ost som parmesan eller pecorino er nok bedst.
VH, Karen
LikeLike