5 timer og 21 minutter

Dagens længde

5 timer og 21 minutter er det, dagen er tiltaget med siden vintersolhverv. I går var det jævndøgn, og i dag er dagen for første gang i år længere end natten. Nu tager det virkelig fart.

Det går så uendeligt langsomt i starten. Et minut om dagen. Men pludselig kigger man ud ad vinduet ved 18 tiden og opdager, at det stadig er lyst. Solnedgangen er ikke længere noget, man ser resterne af på vej hjem fra arbejde, og man står ikke længere op i buldermørke.

Nu kommer de lange, lyse aftener.

Solhverv kl. 2240

Der er lige det minus, at vi får sommertid i næste weekend. Så bliver det mørkt om morgenen igen, og man er både træt og sulten på de forkerte tidspunkter – også hundene, selvom de foretrækker overgangen til sommertid frem for overgangen til normaltid. Det betyder jo en aftensmad en time tidligere.

Overgangen tager dog alligevel kun en uges tid. Så tænker man ikke så meget over det mere. Man nyder bare, at for hver uge fra nu af og frem til Sankt Hans tiltager dagen med omkring en halv time om ugen. Det er da en fest.

På trods af nattefrosten er det virkelig forår derude, og de første anemoner titter frem.

Nu er sommerhalvåret i gang.

Rigtig god fredag efter forårsjævndøgn.

Ukendt's avatar

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “5 timer og 21 minutter”

  1. Ja det er vidunderligt med lyse morgener og lyse aftener, men den sommertid altså – det tager mig omkring 6½ måned at vænne mig til det – så jeg har ca. 14 dage, hvor det hele passer sammen. Underligt nok vågner jeg en time før vækkeuret ringer i al den tid … skiftet tilbage til normaltid tager lige lidt over en uge. Så jeg går absolut ind for afskaffelsen af det skidt 😉
    Men det kan altså ikke forhindre mig i at glæde mig over de mange lyse timer og de voksende knopper udenfor.

    Like

    1. Skifet til normaltid er for mig som at finde hjem. Hele sommeren er jeg lidt på kant med tidsregningen. Det går lang tid, hvor jeg slet ikke tænker over det, men når det så bliver normaltid igen? Aaaaahhhh… 🙂

      Like

      1. Ja, præcis, som at komme hjem! Jeg tror måske det er værre for os (gamle), der er mere udendørs, og vant til at bruge lyset, skyggerne og solen til at orientere os efter.

        Like

Der er lukket for kommentarer.