Hvor man end sig vender hen… er der reklamer for frø og knolde. De skønneste dahlia i drømmeagtige farver. Frø til sommerblomster i blide toner eller et festfyrværkeri af farver. Det sætter fantasien i gang, og fylder os til randen med sommerdrømme.
Ude i haven ser det altså lidt trist ud lige nu. Muldvarpen har været igennem i vinterens mulm og mørke og forvandlet bede til månelandskaber, hundene har fræset græsplænen op der, hvor de løber rundt om huset, og der er igen igen blæst store dynger af blade ned fra skrænten. Der er også – oh ve og skræk – allerede små snegle. Jeg fandt nogle i noget mos, jeg tog ind til en dekoration.
Så hvordan skal haven prioriteres i år? Skal jeg være fornuftig, koncentrere mig om at få ryddet op, kantet og plantet selvsåede stauder i bedene? Prøve på at være med hele foråret og sommeren og ikke halse bagefter? Skal årets blomsterflor udelukkende være stauder, jeg allerede har og kan flytte og dele?
Eller skal jeg igen forsøge mig med frø og knolde og garanteret se de nye spirer og skud forsvinde i løbet af natten? Skal årets haveinvesteringer kun være i Ferramol?
Er det begrænsningens kunst, der skal praktiseres? Fornuften siger ja. Man kan sagtens have en smuk have uden dahlia. Man kan sagtens have en smuk have uden forspirede sommerblomster. Er det ikke bedre at koncentrere sig om stauderne og bekæmpe skvalderkål og snegle?
Den diskussion har jeg med mig selv hvert år. Og i år vil jeg altså prøve at være lidt fornuftig. Men måske en lille tur til Gartneriet Pedersen, hvis Haveselskabet igen arrangerer en tur dertil? Efter lidt til krukkerne?
Og så ellers forsøge at holde sig i skindet? Det må være det mest fornuftige. Jeg håber, jeg har mere rygrad i år og kan lade hjernen styre mere end følelserne.
Nå ja – og så er der jo lige den der Kleopatras Nål, jeg går og sukker efter, men er én nok? Der er jo også fragt, og bestiller man mere, bliver det måske fragtfrit? Fornuft og følelse….. et evigt dilemma, en evig kamp.
God onsdag.
Dalsgaard i Skivholme 