Mine 5 bedste kontorplanter

Guderne skal vide, øjnene trænger til at se på noget grønt her om vinteren. Også på kontoret. I mit lille, smalle kontor inde i byen har jeg en dyb vindueskarm, og den har jeg fyldt med grønne planter, så jeg ikke behøver at se på den noget kedelige udsigt. Her er mine fem yndlingsplanter til kontoret.

Ingen af planterne er sjældne eller dyre. Kontorplanter lever et farligt liv, og det skal ikke tappe familieformuen, hvis nogle af dem skal erstattes.

Alle planterne skal give liv, friskhed og frodighed, og de skal samtidig være tørketålende. I den lange sommerferie tager jeg planterne med hjem på ferie. Der står de i drivhuset og hygger sig. Men i de kortere ferier som påske- og juleferien får de bare lov at blive, hvor de er, til jeg kommer igen med vandkanden. Så 1-2 uger skal de kunne klare sig. Det ville være så trist, hvis hver lille ferie betød dødsfald i planteflokken.

Den bedste af kontorplanterne til at give friskhed og frodighed er faktisk noget så almindelig, nemlig væddeløberen. Væddeløbere ser frodige, grønne og glade ud, og de kræver minimal pasning. Deres tykke rødder opbevarer vand i lang tid, og bliver de ikke vandet, går der længe, før de begynder at skrante.

På et tidspunkt sender de en lang, tynd stængel ud. Der kommer små blomster, og derefter kommer der små nye væddeløbere på stængelen. De kan plantes i fugtig jord, og kort efter har man nye, selvkørende væddeløbere og nok til alle kollegerne.

En anden plante, der også har det godt i kontormiljøet er stuebirk. Også den ser frodig ud, og den har heller ikke brug for særlig meget pasning. Den, jeg har på kontoret, har overlevet flere nærdøds-oplevelser. Deriblandt over et halvt år uden vand under corona.

Okay, den så ringe ud. Men den kom sig og står nu fin og grøn. Nærdøds-oplevelserne gennem årene – den er mindst 15 år gammel – har givet den et særpræget bonsai look, som kun får mig til at holde mere af den.

Den tredje, gode kontorplante er sukkulenten pengetræ også kendt som paradistræ. Mit træ er lavet af en stikling for et par år siden. Det står bare der og ligner noget, der bor på kanten til en ørken. Måske en mere spøjs end direkte køn plante, men skulpturel, livskraftig og grøn. Andre sukkulenter er også velegnede, men få af dem fylder noget særligt.

Den fjerde kontorplante er egentlig ikke en decideret indeplante. Den er heller ikke en decideret udeplante. Det er pelargonier, som jeg har flere af. Lavet af stiklinger fra de pelargonier, der lige nu overvintrer køligt og lyst derhjemme. De har de skønneste, grønne blade, tåler at blive glemt længe og kommer endda med en lille blomst i ny og næ. Jeg vil ikke anbefale duftpelargonier på kontoret. Duften kan hurtigt blive for meget i et lille rum.

Den femte er en af dem, der allerede er ved at vokse sig for stor til vindueskarmen. Det har jeg prøvet før med monstera – monsterplanten. Men dens enorme, gummiagtige blade er en fin kontrast til de andre planters mere mådeholdne størrelse, og den må stå der, til der ikke er plads til den mere. Jeg ved ikke, hvad den hedder, men du kender den sikkert, når du ser bladene.

Det var de fem. Der er mange andre, der egner sig, men dem her går det ikke galt med, og variationen i bladformer, farver og størrelser giver liv i rummet og dækker så nogenlunde den virkeligt kedelige udsigt.

God onsdag.