Tingene falder af og til sammen på uheldig vis. Søndag fejrer vi Husbondens halvrunde fødselsdag med stor brunch. Men lørdag skal vi til begravelse, og afdøde skulle faktisk have været med til brunchen. Det er trist og et skidt sammenfald.
Han havde dog været alvorligt syg længe, og selvom det er sorgfuldt for de nærmeste, var det nok lidt af en udfrielse for ham selv.

Skal man så holde brunchen alligevel? Ja. Det skal man.
Og skal de nærmeste så komme? Ja, hvis de overhovedet orker. Jeg tænker dog, at det måske kan blive lidt svært, og det er ok, hvis de ikke kommer. Alligevel er det jo ikke noget bal, men en brunch, og det ville nok være sundt at komme lidt ud – at løfte hovedet, ånde dybt ind og se ud mod verden igen. Men det er helt op til dem, og de behøver ikke tage stilling til det, før søndag morgen, for der er plads til dem og mad nok.
Lige nu er jeg i gang med at bage til søndag. Testbagningen er overstået i løbet af ugen, og nu er det produktion. Brød og kager springer ud af ovnen.

Menu og ideer, borddækning og alt det sjove? Det kommer der mere om i næste uge.

Lige nu vil jeg bare ønske dig en rigtig god weekend, og håbe, at din weekend bliver lidt mindre sammensat end vores!
God fredag.
Kondolerer og gratulerer.
I min tid har jeg været til flere … hyggelige ( eller hvad jeg nu skal kalde det?) begravelser, når det ikke var uventet, og afdøde var mæt af dage. Jeg håber ikke, det lyder kynisk, for det er ikke ment sådan. Men når alt det svære er overstået i kirken og på kirkegården, og man mødes med venner og familie, man ikke har set længe, ja så flyder smilene, de gode historier og minder om og med den afdøde altså over kaffen.
Så jeg håber, at I alle får et par mindeværdige dage.
LikeLike
Du har helt ret. Kaffen efter begravelsen har en forløsende effekt, og man skal jo også prøve at fejre det liv, den døde har haft ved den lejlighed. Men et lidt uheldigt sammenfald er det nu.
LikeLike