Først når vinden lægger sig, bliver man klar over, hvor meget den har larmet. Man har uvilkårligt trukket skuldrene op og skyndt sig fra sted til sted, mens man har prøvet at lukke øjnene for, hvordan vinden ruskede i blomster, buske og træer. Men så stilner det af, og verden åbner sig igen.
En tidligere kollega kunne aldrig forstå, hvorfor jeg havde så meget imod blæst. Hun var bestemt ikke noget udendørsmenneske, og hun boede inde i et villakvarter, hvor man dårligt opdagede vejret på vej fra garagen til hoveddøren.
Anderledes er det hos os, hvor der er så åbent. Når det blæser fra vest og især fra sydvest, bliver vinden presset ind gennem ådalen og sluppet løs med et brøl lige der, hvor dalen åbner sig, og vores hus ligger. Det kan godt være varmt rent temperaturmæssigt, men vinden gør det umuligt at være ude med bare den mindste smule glæde.
Efter to dage med voldsom blæst lagde vinden sig, og det blev den smukkeste aften.
I går blev endnu en smuk dag, lun, vindstille og med klart solskin. Nu burde man vel have kastet sig over alle opgaverne i haven. Men nej. Efter arbejde gik jeg bare rundt og nød det.
Nød at Annabelles store blomsterskærme stod stille i relief mod den mørke Black Lace Hyld.
Duftede til de skønne floks og pillede lidt visne blomster af Runaway Bride.
Vandede i drivhuset og tussede rundt på marken med hundene, der gerne ville en tur op til det store æbletræ for at spise af de små, sure nedfaldsæbler.
Det søde driverliv har sin charme, og det, der skal gøres, skal nok blive gjort. Men ikke lige den første eftermiddag, hvor det var så stille, at svirrefluerne, hundenes trampen og falkeungens utålmodige skrig efter mad, var de eneste lyde i miles omkreds. Den slags skal nydes.
God tirsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Jeg forstår dine følelser – og det er da vist også begyndt at blæse mere end normalt, har jeg fornemmelsen af. I år har den fremherskende vindretning oven i købet været fra syd eller sydøst, så det er andre ting det går ud over, men igen: Ja, der har været for meget blæst. Min datter, som har haft have i England (lige nord for Salisbury Plain, hvor vindene har frit spil) i 20-25 år har altid sagt, at den megen blæst kan gøre hende helt rundtosset indimellem, men først fra sidste år forstår jeg til fulde, hvad hun mener. Det er altså bare ikke behageligt at opholde sig (eller arbejde) udendørs, når det hele tiden blæser.
Det var lidt lige som på arbejdet … jeg kunne sidde og nyde stilheden og glæden ved at have eget kontor – og så kom der en strømafbrydelse. Det skete (heldigvis for firmaet) meget sjældent, men når det så skete, så larmede stilheden nærmest, og man blev skræmmende klar over, hvor meget hvid støj, der altid er i baggrunden.
LikeLike
Det er faktisk skræmmende, når man opdager, hvor meget larm, man er omgivet af. Med mit vindue på arbejdet lige ud til Nørreport og letbanen kan man næsten intet høre, når vinduet er åbent.
Salisbury Plain er ‘windswept’, som de siger derovre, og det må være fast havearbejde at skabe læ til blomsterne. Om det blæser mere end normalt? Jeg tror det ikke. Det er så tit, at der med godt vejr følger blæst, så man dårligt kan nyde det udendørs og må søge ind i drivhuset 🙂
LikeLike
Man kan lære meget af dig både om havearbejde og madlavning! Ofte også om historiske og kulturelle emner. I dag hæfter jeg mig ved dit positive syn på en landbohave efter en kraftig blæst. Her kunne jeg lære noget, for mens dit syn er positivt og med glæde over, at alt nu igen kan nydes i stille vejr, så fanger mit øje alt det negative med blade og grene over alt på plænen samt væltede og knækkede stauder. Jeg ved godt, at det er galt, men jeg tror ikke, jeg kan lære det.
Her har det tordnet og lynet og regnet voldsomt i nat, så der vil helt sikkert være væltede blomster. Jeg tænker på dem, som skal have åben have om et par dage. De skal ud og udbedre skaderne, og det er lidt synd for dem, for de har sikkert allerede gjort deres haver klar til besøg.
Nå, sådan er vi så forskellige, og det er nok godt nok!!!!
Hilsen Bodil.
LikeLike
Jeg ser også alt det, der er blæst omkuld, knækket og ødelagt. Men det kan jo ikke puttes på plads igen, og der er stadig meget, der ser smukt ud, så hellere nyde det.
Men det er rigtig synd for dem, der skal have åben have. August er (også) en uforudsigelig måned. Jeg besøgte Hanne Moldts have efter en nat med regn, og helt ærligt: der var skønt alligevel. Regn og blæstskader en uundgåelig del af at være en dansk have.
Her var det også torden og lyn i nat, og det står ned i stænger nu. Det er rigtig synd for Annabelles store, tunge hoveder, og jeg vil gå ud og ryste dem, når regnen stopper.
vh/Karen
LikeLike