Blå himmel, mirabeller og anemoner

Blomstrende mirabeller og blå himmel

Så bliver det ikke meget kønnere. Himlen er lysende blå og danner den perfekte baggrund for de blomstrende mirabeller.

Kigger man ned, er skovbunden dækket af anemoner.

Anemoneskov med Maggie i fuldt firspring
Selvfølgelig kommer der mindst én hund løbende, når man sidder på hug 🙂

I vejkanten, på skrænterne og i haven blomstrer påskeliljerne –

og de små påskeliljer fylder kurve og krukker.

Det er så hvidt, så blåt, så gult og så optimistisk.

Og guderne skal vide, der er brug for lidt optimisme derude. Det lune vejr har fået ukrudtet til at vokse. Vildt. Skvalderne er på steroider, og den kønne, men aggressive vorterod har genindtaget store områder, jeg troede, jeg havde fået ryddet sidste år.

Samtidig har der sjældent været så mange af de små ahorn, der møjsommeligt skal pilles op fra hver en sprække mellem fliserne, fra krukkerne med stauder og fra bedene. Kun dem i græsset kan klares med græsklipperen. At få klippet hovedet af flere gange i træk tåler ikke engang en ahorn med superkræfter.

Det er lidt overvældende på den skidte måde. Heldigvis er der så meget, der er overvældende på den gode måde, og det lykkes jo på en eller anden måde altid at komme i mål, så haven tager sig smukt ud igen. Men lige nu har jeg altså brug for anemoner, solskin og mirabelleblomster for at holde havemodet oppe!

Kender du følelsen?

God mandag.

Ukendt's avatar

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Blå himmel, mirabeller og anemoner”

  1. Om jeg kender følelsen? I den grad. Jeg luger hvert år ahorn i et bestemt bed, og i år er der uhyggeligt mange. Problemet er, at det store ahorntræ, som smider frøene eller helikopterne, som vi kalder dem, er et flot træ, som vi ikke vil fælde – endnu da!

    Jeg vil også lige nævne, at jeg var så glad for dit forrige indlæg om skovfrytlen, for det viser sig, at den plante har jeg. Jeg ved ikke, hvor jeg har den fra, eller hvornår jeg har fået den, men jeg har netop gravet en op, som havde bredt sig alt for meget, og så har jeg delt den og plantet den i mindre potter. Nu ved jeg så, hvor det er optimalt at plante dem ud. Så det var en rigtig god oplysning/opklaring for mig.

    Hilsen Bodil.

    Like

    1. Dejligt, at det lige ramte plet med skovfrytlen. (Frytle er i øvrigt et skønt ord.) De er så nemme, og de fylder godt på den helt rigtige måde.
      Vi har store ahorn omkring hele huset, og træerne er så flotte. Så må vi døjes med helikoptere og blade 🙂
      vh/Karen

      Like

  2. kære Karen 🌷det er overvældende hvert år når alt vokser med raket fart😃men vi når det jo altid hen ad vejen . I øjeblikket glæder jeg mig over at erantisblade ol. vokser sig højt og dækker lidt af ukrudtet . Græsset er lige blevet slået , (læs de små tuer af græs der er tilbage mellem mosset)😅det pynter lidt på det hele

    mange forårshilsner Jane 🪻🌺

    Like

    1. Du har ret Jane! Når erantisbladene dækker lidt af ukrudtet, er det som at putte lidt makeup på et træt ansigt. Ukrudtet er der endnu, men man ser det ikke så meget 🙂 Og den første græsslåning er virkelig noget, der rykker.
      Også mange, glade forårshilsner herfra!

      Like

Der er lukket for kommentarer.