I Piemonte

Den sidste uges tid har vi tilbragt i Piemonte. Piemonte i Norditalien, nærmere bestemt ved den lille bjergtopby, Rocca Grimalda. Solskin, blå himmel, 16 grader i skyggen og varmt i solen, frokost på terrassen, ture i det smukke landskab med efterårsfarver og dejlig italiensk mad og vin.

Italien er altid et dejligt land at besøge. Lige i det område i Piemonte, hvor vi har været i denne uge, er der ikke mange turister, og butikker, restauranter og markeder er ikke tilpasset busfulde af turister, som man ser det i for eksempel Firenze. Det er italienere, der lever, arbejder, spiser og handler ind her.

Der er ikke mange, der taler ret meget engelsk i området, men med gebrokne, (alt for) få italienske gloser, lidt engelsk blandet med fagter og tegn lykkes det meste glimrende. Også at købe grøntsager på markedet, hvor jeg fik lært den rigtige udtale af hvidløg, aglio. Det skal være med blødt g – nærmest ajlio. Lidt samler man jo op hver gang.

Vi boede i bakkerne ved Rocca Grimalda, hvor vi også var sidste år i sommerferien. Dengang boede vi på slottet, og denne gang i det hus, som Husbondens ældste søn og svigerdatter har købt og sat i stand.

Huset har den skønneste udsigt, og dette syn mødte mig den første morgen, hvor jeg kom ned i køkkenet ved otte tiden. Morgentåge, diset sol og Rocca Grimaldas tårne i det fjerne.

Morgenmaden var en kop latte og en croissant på den hyggelige lille bar i byen,

hvor folk kommer forbi – folk, der arbejder i vinmarkerne, hvor de lige nu er i gang med beskæring,

håndværkere, der holder formiddagspause, naboer på tur med hunden og så os: et par danskere 1600 km hjemmefra.

Man veksler et par ord og sluger en kop kaffe, før turen med hund i snor går videre. Det er så hyggeligt, at hundene gerne må komme med ind. I Rocca Grimalda får de endda en godbid, når de kommer på besøg.

Vi tog en tur til Genova om tirsdagen, men søgte dog hurtigt ud af byen igen. Der var lidt klaustrofobisk i de smalle gader – ikke mindst, da vi gik bag et par gutter, der røg cerutter…….

Vi ville ind og se domkirken, men man kunne kun komme ind bagerst i kirken, så man slet ikke kunne se de to Rubens malerier, kirken er berømt for.

Anderledes så det ud i Ovada – den nærmeste lidt større by, hvor en lidt anonym kirkefacade gemmer på en pragtfuld og stor kirke indenfor. Deres madonnagrotte er noget mere imponerende end min helliggrotte hjemme i haven.

Alt i alt var det en dejlig, dejlig tur. Afslapning, frisk luft, 8 timers søvn, shopping på markedet og i de spændende supermarkeder, hvor friske fisk, færdige specialiteter, kød af enhver slags, grøntsager og dekorative kager fylder de lange diske.

Vi trængte til den ferie. Det sidste halve år med hvalpe, utallige lufteture, utallige gange tørren op og tørren efter, opdragelse og træning har været hårdt. Uanset, hvor søde kræene er. Og netop kræene kommer der mere om i morgen, for der er nyt på hvalpefronten.

God mandag.