Nu pløjer de markerne omkring os. Ploven vender den rige, blanke østjyske muld, og solen glimter i plovskærene, når ploven vendes. Skyer af måger følger ploven, og deres hvide fjer fanger lyset, når flokken flyver op og ned. Det er pløjetid og såtid.
I gamle dage lå pløjemarkerne brune vinteren over. Det gør de ikke længere. Så snart, der er pløjet færdig, skiftes ploven ud med såmaskinen, og vinterafgrøderne bliver sået.
Kort tid efter spirer kornet – først som stubbe på en teenagedrengs kind, og så i pæne rækker, der hurtigt bliver til et vintergrønt tæppe.
De vintergrønne marker giver foder til rådyr og harer – og de binder store mængder Co2.
Faktisk optager en hvedemark meget mere Co2 end den udleder ved høst. Planter lever jo af Co2, som de laver om til ilt, så vi skal da vist til at passe lidt på, hvor meget udledning vi fjerner. Potteplanterne skal jo ikke kvæles, vel?
Nå spøg til side. Jeg vil bare gerne – igen – fortælle om skønheden i det danske landbrugsland, om fliden og effektiviteten, der bunder i en dyb kærlighed til jorden og faget. Vi skal passe på det og ikke lade det hele springe i skov i klimaets navn. Der er mange, mange andre muligheder – blandt andet bedre teknologi, bedre kornsorter, græsmarker og vintergrønne marker, der jo også er meget pænere at se på end min barndoms brune og grå pløjemarker.
Det virker så selvfølgeligt, at vi selv skal producere vores mad, og at eksporten skal betale for alle de ting, vi er nødt til at købe udefra. Det er bare ikke så selvfølgeligt nu, hvor så mange er kommet så langt væk fra det oprindelige. Hvor mad er noget, man køber i det snart hedengangne Irma, hvor mælk kommer fra mandler, dyrket i Californien, og hvor man i Aldi kan købe syltede pærer, der er dyrket i Sydamerika og syltet i Thailand.
Det danske landbrugsland er en truet størrelse. Truet af uvidenhed, truet af forkerte målemetoder (som kun at måle Co2 udledning og ikke optaget, der ikke regnes med i statistikkerne) og truet af billig og dårlig import. Det er så trist.
Overskriften er fra den gamle salme, som man synger så tit her i efteråret. Den virkede bare så passende her i efteråret, hvor der pløjes og sås, og hvor resten derefter er helt i naturens hånd – eller Guds, om man vil, som der står i salmen.
Vi pløjed og vi så’de vor sæd i sorten jord,
så bad vi ham os hjælpe, som højt i Himlen bor,
og han lod snefald hegne mod frosten barsk og hård,
han lod det tø og regne og varme mildt i vår.
Alle gode gaver de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!
God tirsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Jeg ringede engang til en landmand og spurgte, om de ringede til mågerne, når de skulle i gang med at pløje! Så snart de sætter ploven i jorden, så kommer mågerne, og ofte er en pløjet mark næsten dækket af måger. Jens Peter tror, at mågerne altid har spejdere i luften, så de – på samme måde som myrerne – får besked om at komme af en spejder. Så er spørgsmålet, hvordan giver de de andre besked. Der er vel en grænse for, hvor højt selv en måge kan skrige … Har myrerne en trådløs forbindelse, mon.
Før i tiden fandt jeg det forstemmende, når markerne blev pløjet og var sorte helt til påske, hvor såmaskinerne kom i gang. Nu kan jeg snart glæde mig – og gætte på hvad der mon er sået; for snart kan jeg igen se, hvordan der kommer et fint grønt skær over markerne. Der er mange ting at glæde sig over for én, der holder af at følge årstiderne på landet … Engang gik jeg over vejen og trak tre ca. 20 cm høje grønne rapsplanter op på marken. Jeg havde luret på dem et stykke tid; de lignede jo brokkoliplanter. De smagte også ligesådan. Jeg ringede til markejeren og fortaltre hans kone, at dem skulle hun lige prøve. Det kom bag på hende. Er de mon af samme familie?
Har du set opskriften med tærtebund af revne gulerødder, fyld af porrer og med rødbede ovenpå fyldet. Serveres med smuldret feta ovenpå. Jeg har skrevet opskriften ned, hvis du skulle være interesseret!
LikeLike
Raps er en kålplante, så de smager da helt sikker godt. Rådyrene er også vilde med dem. Jeg ved faktisk ikke, hvordan måger kommunikerer, med flokke af måger ved pløjning er så sikre som amen i kirken.
Tærten lyder lækker. Gulerødderne må give lidt sødme, så porrer og feta må give et godt modspil.
vh/Karen
LikeLike
Jens Peter har nu fortalt mig, hvordan myrerne bærer sig ad. De sender en spejder ud; kommer den tilbage med gode nyheder, så skal de på tur ad dens duftspor. Vender den ikke tilbage, lukker de dens duftspor – for så er det farligt at følge det
Verden er forunderlig – det gælder om at være vågen! Engang så jeg på en vindstille sommerdag et mærkeligt syn. Jeg holdt stille og betragtede en støvsky bevæge sig over en kornmark. Pludselig vidste jeg det – for første gang så jeg, at rugen dræede! Jeg var helt ‘høj’, da jeg kørte videre …
Jeg synes, tærten lyder interessant. Er den god, vil jeg sende dig opskriften.
LikeLike
De myrer er ikke så dumme. Tænk, hvis man kunne lukke duftsporet efter vores politikere 😀
Jeg har set byggen dræ flere gange – det er et fantastisk syn. En gang var det bygmarken ved godset Wedelslund, mens der var et arrangement i parken, der støder op til marken. Jeg hørte en sige, at det nok var ‘de landmænd’, der havde sprøjtet, mens der var folk i parken. Mage til uvidenhed skal man desværre ikke lede længe efter…
LikeLike
Nåh, I høster også måger i Skivholme 😉
Ja, man kan da få kuldegysninger ved at kigge på ophavslande osv. på de varer, man køber i supermarkederne efterhånden – i den udstrækning, de altså vil fortælle os det. Min yndlingsaversion for øjeblikket er den her med: “Pakket for Super af NamNam-Trading A/S, Islands Brygge, København” Og varens indhold er altså helt klart ikke dyrket i det indre København.
Jeg ville ønske, at alle skoler landet over benyttede smagens dag (sidste onsdag i september – altså faktisk i morgen!) til at servere nymalket, isafkølet mælk, brød bagt af nymalet hvede med smør, ungerne selv havde kærnet og måske syltetøj fra haver og hegn omkring skolen!
LikeLike
Den med Super og NamNam Trading har jeg også set mig sur på. Jeg vil gerne vide, hvor varen kommer fra. God ide med fokus på danske råvarer på Smagens Dag. Jeg overser som regel de der ‘dage’, for næsten hver dag er dedikeret til et eller andet…
LikeLike