For at hjælpe med hundene tog jeg med Husbonden til Brahetrolleborg Game Fair i lørdags. Sådan en kæmpe udstilling med jagt og fiskeri er ellers ikke lige det, jeg går mest op i. Men det var både sjovt og spændende, og jeg blev positivt overrasket.
Husbonden stod på Dansk Jagtspaniel Klubs stand det meste af dagen, og vi gjorde vores for at promovere racen, klubben og de to hvalpe, der stadig søger nyt hjem. Maggie og Danny skulle også med, og vi kørte afsted i to biler med et stort hundebur og to hunde i hver kl. 6 lørdag morgen. På pladsen stod hundene i den lille kravlegård, og buret fra bilen var med, så de kunne finde skygge for solen – og tryghed, hvis det blev for meget med alle de mange mennesker.

Det gjorde det ikke. Alle hundene nød den enorme opmærksomhed, de fik, og de mange klap og kæleture.

De opførte sig simpelthen eksemplarisk hele dagen. Maggie, der er god til at holde hof, lod sig klappe og fremvise som den stolte mor til hvalpene uden at kny i timevis. Jeg havde troet, især de små ville blive lidt knarvorne og umulige. De blev de overhovedet ikke, men de var noget trætte, da vi kom hjem om aftenen. Det var vi også, for vi sov jo altså ikke på vejen hjem i bilerne…
Der var stor interesse for hvalpene, men ikke nogen deciderede købere. Jeg havde lavet en lille seddel med billeder og navn og telefonnummer, og nu håber vi, nogen tænker tilbage på de skønne hvalpe og ringer.

Det var ikke meget, vi fik set af udstillingen. Kun nogle små strejfture. Jeg var dog med på en rundvisning i slotsgården, kirken og haven med historien om det cistercienserkloster, der var det oprindelige Brahetrolleborg, og det var spændende. Der var historie, fakta og myter, og vi hørte om, hvordan de anvendte planter i sygeplejen, bryggede øl, og levede efter mottoet ‘Bed og Arbejd’. Det var spændende at høre om, og jeg lærte lidt nyt. Det er jeg altid glad for.

Desværre måtte jeg melde afbud til besøget i Claus Dalbys have. Det kunne simpelthen ikke nås, for det ville blive umuligt for Husbonden at passe fire hunde og arbejdet på standen samtidig. Claus var så sød, at han lod min søde nabo og hendes veninde deltage i besøget i stedet for mig. Men billeder fra dette års havebesøg er der altså ingen af i år. Der kommer jo heldigvis en ny lejlighed til at besøge haven næste år. Det vil jeg glæde mig til, for det er et af årets absolutte have-højdepunkter.
God mandag.
PS: Savner du billeder fra besøg i Claus Dalbys have, kan du se billeder fra tidligere havebesøg både forår, sommer og sensommer her: