Fra 1. oktober må jeg ikke længere køre ind over Ringgaden i Aarhus i min gamle bil. Min trofaste, gamle Suzuki Grand Vitara, der i snart 20 år har levet op til alle ønsker og krav, man kan have til en bil.
Mit arbejde ligger 200 meter indenfor Ringgaden i Aarhus, og der starter deres meget lidt påskønnede ‘miljøzone’. Der er sat kameraer op alle vegne, og det vil koste 1500 kr. at krydse den usynlige linje.
Havde der så været parkeringspladser på den anden side af Ringgaden? Eller i tilknytning til Letbanen? Så kunne man finde en praktisk løsning med enten at parkere og gå det sidste stykke, eller køre til letbanen. Det er er der ikke. Jeg og hundreder af andre er nødt til at investere i en anden bil.
Så det har jeg gjort. Skudt en god bid af min opsparing i den lille Suzuki Celerio her.
Ikke et ondt ord om den. Den er nyere, den kører langt på literen, den koster kun 370 kr. pr halvår i vægtafgift. Den har også både sædevarme og aircon, og man kan tale håndfrit i telefon i den, når jeg ellers finder ud af at sætte systemet op til det. Men den har da ikke ret meget personlighed – er en lille grå mus- og der kan ikke være et hundebur i den. Den er altså kun en udvidet indkøbstaske med hjul.
Små biler er bare ikke seje. Sådan er det bare. Dyre sportsvogne er heller ikke seje. De er bare fjollede. Ingen biler, der ikke kan rumme et hundebur eller trække en campingvogn, er seje. Den gamle Suzuki var sej, og det gør lidt ondt i hjertet at sige farvel til den.
Nu må Sellerien og jeg finde ud af det sammen. Ja, den hedder Sellerien, for det fine navn Celerio, sammentrækning af den spanske Cele (himmel) og Rio (flod), er næsten for stor en mundfuld til en bil, der ikke er større, end at hvis jeg ikke kan finde en parkeringsplads, kan jeg putte den i tasken.
Jeg må finde en sjov bumpersticker, lægge et kulørt tæppe på bagsædet og finde en køn kurv til indkøbsposer og den slags. Lidt personlighed må den tilføres, for vi skal følges mange kilometer fremover.
Det skal nok gå alt sammen. Men det er slut på en æra.
God søndag.
Dalsgaard i Skivholme 
Hahaha – selv om vi ikke er helt enige mht. små biler, er det jo ikke forbudt at grine af din beskrivelse af din skønne beskrivelse 😁
Jeg elsker min lille bil, og vi har løst alle øvrige problemer ved også at have en Ford Kuga, som er en stor plugin-hybrid.
Min bil er i øvrigt bare en form for indkøbstaske, for indkøb er stort set det eneste, den bliver brugt til, udover at køre til den årlige strikkefestival. John gider rigtig meget sammen med mig, men ved webstrikkefestivallen sætter han grænsen.
LikeLike
Det er ok at sætte en grænse et sted 🙂 Man skal jo også have noget for sig selv, ikke? Jeg er da også glad for den lille Selleri, jeg synes bare ikke, det er en rigtig bil, når den ikke kan rumme et hundebur. Men det er fedt med aircon, håndfri telefon og sædevarme. Og den lave vægtafgift er også værd at tage med.
LikeLike
Skøn beskrivelse af din nye bil – jeg håber du bliver glad for den, og er helt sikker på, at den også får personlighed, når du først indtager den 🙂 Men enig – det ville da have været en god ide med noget parkering uden for ringen. kh Jette
LikeLike
Ja, det er da underligt, at der ikke er så meget som en enkelt parkeringsplads i forbindelse med letbanen. I andre byer bruger man Park & Ride, og det er en god måde at holde trafikken i centrum i ave. Men det her er direkte forbryderisk.
Kh, Karen
LikeLike
😟 – men trods alt tillykke med den nye
LikeLiked by 1 person
Tak, Dorte. Den er jo en sød lille en, bare ikke det, jeg har brug for og har været vant til. Men vi må jo finde ud af det.
LikeLike