Onsdagstanker: Om fugle, hunde og Store Bededag

I nat vågnede jeg, fordi lyden af nattestilhed ændrede sig – ingen trommen på ruden. Det væltede ned med sne. Store fnug af tøsne. Noget er smeltet, noget er der stadig, og nu ser her smukt og vinterligt ud.

Fuglene havde spist op på foderbrætterne. Der er nu fyldt op igen, og mejser, grønirisk, to kernebidere og en lille flok dompapper har travlt med at mæske sig. Der skal sikkert fyldes op igen senere i dag. At spise som en fugl…

Jeg har bladret lidt i avisen og læst mere om SMV regeringens planer om at skrotte Store Bededag. Jo mere, jeg læser om det, jo mere oprørt bliver jeg. Jeg kan slet ikke se, hvad Store Bededag har med forsvaret at gøre. Og de tænker jo, at der også ud fra én skrottet helligdag kan blive råd til både psykiatrien og det forkætrede ord ‘klimaet’ – ordet, der skal få os til at sluge enhver form for uspiselig kamel.

Det handler ikke om hverken forsvaret eller helligdagen. Det handler om at flytte magt til regeringen. Magt til at bestemme, hvornår der skal holdes gudstjenester, magt til at bestemme, hvad der skal prædikes over. Magt, der ikke tilkommer regeringen, men Folkekirken.

Og det handler om at styre arbejdsmarkedets parter. Den berømte ‘danske model’ skal underlægges regeringen. Det handler om magtsyge. Det handler om en regering, der vil bestemme hver en detalje i vores liv.

De siger, ‘danskerne’ skal arbejde mere. I EU er vi det land, der har den længste arbejdsuge og den højeste pensionsalder. Vi betaler så rigeligt i skat, at det er underligt, der ikke er råd til at leve op til vores forpligtelser. Hvor bliver pengene af?

Hvis de virkelig ville styrke forsvaret, hvad jeg synes er en absolut god ide (vi lovede jo faktisk de 2% allerede i 1949 og har aldrig levet op til det), kunne de stoppe mange andre statslige investeringer og udgifter og flytte pengene til forsvaret. Nye veje klarer vi os nok uden nogle år endnu. Og statsbetalte SoMe managers har ingen undtagen statsministeren brug for. Store Bededag til gengæld. Den vil vi ikke undvære. Ikke på grund af fridagen, men fordi helligdagene er en del af vores fælles historie og kulturarv.

Vil du vide mere om Store Bededag? Det hænger nemlig ikke helt sådan sammen, som man ofte hører. Store Bededag er faktisk ikke en kongeligt forordnet ‘rationaliseringshelligdag’. Du kan læse om dagen her på Skivholme kirkes hjemmeside – den artikel skrev jeg sidste år.

Tilbage til den nære verden. Herinde i køkkenet arbejder jeg ved computeren, mens begge hunde tager en lur efter formiddagens ‘kaffepause’ på marken.

Rosie sover trygt, for hun har spist og drukket og fået ro i kroppen. Dyrlægen siger, at vi bare skal give hende det, hun gerne vil have, for der er ikke noget, der kan helbrede hende, og så kan hun lige så godt få det, der gør hende glad.

Derfor har hun siden i går fået nyrevenlig dyrlægekost fra dåse på rugbrød, og med hjemmebagt rugbrød glider det ned – håndfodring og bid for bid. Hun ville ellers hverken have vådt eller tørt og blev mere og mere svækket. Den mad, hun nu har fået, har givet hende liv i øjnene igen.

Dyrlægen siger, hun ikke har smerter, og at der kan gå tre dage, en uge eller måske endda længere. Vi håber.

Sådan kan man komme så vidt omkring på en onsdag. Men onsdage er jo også en del af livet, og i livet kommer man som regel vidt omkring.

God onsdag.