Prikne, piggede agurker

Vores agurker har pigge. Ikke små bløde pigge. Nej, aggressive små, hårde nåle. En aflang morgenstjerne som de runde, man brugte til at gokke fjender med i middelalderen.

Billede9

Jeg har googlet fænomenet og fundet ud af, at det er et genetisk tilbagespring til et tidligere trin i agurkeplantens udvikling. I gamle dage – altså rigtigt gamle dage – var agurker piggede og skulle skrælles.

Det gør vi så. Og bag det prikne og piggede ydre bor de lækreste, sprødeste og saftigste agurker. Og de smager af noget. Det er lidt mere bøvlet, men det er umagen værd.

Når man spiser græsk salat i Grækenland, er agurken også altid skrællet. Måske er græske agurker også piggede? Eller også bliver skallen tykkere, når de vokser ude i solen. Det ved jeg ikke. En græsk salat med skrællet agurk, tomat, rødløg, feta og oliven er en delikatesse, hvis ellers tomater og agurker smager af noget.

Billede5

Og det gør de, de prikne, piggede agurker fra drivhuset.

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

11 kommentarer til “Prikne, piggede agurker”

  1. Sjovt, at dine agurker er blevet piggede. Jeg bor i spanien og her kan vi købe salatagurker, men de piggede er de mest almindelige. De findes i flere forskellige sorter med større eller mindre pigge, men alle med groft skind.

    Like

    1. Hvor sjovt, Inge. Det vidste jeg ikke. Der er rigtig mange, der har skrevet til mig, at deres agurker også har haft pigge her i sommer. Og nu tænker jeg, om det måske har haft noget med den meget varme sommer, vi har haft? Hvis agurker bliver piggede i Spanien, hvor der jo altså er ret varmt i juli?

      Like

  2. Masokistagurker??? 😎 mange ikkepiggede agurker burde skrælles da deres Skræl ikke smager særlig godt selv om de er danske,men det er ikke altid en garanti for god smag.min ydmyge mening

    Like

  3. Sådan nogle agurker har jeg også!! Jeg havde ellers truet med at jeg ikke skulle have “slangeagurker” igen, som de frø jeg såede i foråret hed, da jeg troede det var sorten, der var sådan… Nå – men så ved jeg da hvorfor 🙂

    Like

      1. Kan faktisk ikke huske hvor jeg købte dem, men mener det var på en planteskole i nærheden. Mine agurker er meget vandede og har store kerner, så de er ikke så gode synes jeg…

        Like

  4. Hej Karen. Det var da et sjovt fænomen – og din agurk ser lidt truende ud. Men en lækker græsk salat – den går man nu aldrig fejl af 🙂
    Hilsen Jette

    Like

Der er lukket for kommentarer.