Sæt det indre lydspor på. Carl Nielsen: Tågen letter.
De sidste morgener har givet os en helt særlig skønhed.
Tæt tåge, der letter i takt med, at solen står op over bakkekammen. Klokken seks ligger tågen tykt, klokken ni er den væk. Tågen hyller det hele ind i et nærmest mystisk skær, der dæmper lydene omkring en og sender lyde langt væk fra tydeligt igennem.
Tågekrystallerne reflekterer lyset.
Når solen kun lige titter over horisonten bliver skyggerne lange.
Endelig – lange ben.
En dejlig tid at gå tur med hunden og vågne helt ud i fingerspidserne inden dagens mange gøremål.
God onsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Ingen i vores familie er i tvivl om at det eneste vejrlig jeg ikke bryder mig om, er tåge – jeg føler en form for klaustrofobi, når dagen er indhyllet i tåge. Men nu skriver du jo så poetisk om tågen, at jeg måske næste gang vil tænke mere positivt 🙂
LikeLike
Der er jo også stor forskel på tåge – tåge på motorvejen er noget stads, tyk havgus ligeså. Men morgentåge, der letter? Se det er noget helt andet.
LikeLike
Smuk natur, der stemmer sindet. Jeg har altid syntes, at morgentågen var eventyragtig og fylder mig med en særlig glæde og ro.
LikeLike
Det er lige præcis sådan 🙂
LikeLike
intet er så smukt som et landskab i Dannevang i de forskellige årstider,Bum
LikeLike
Og det er netop de forskellige årstider, der gør det. Bum 😉
LikeLike