Den var ellers blevet ret flot, den store kristtorn. Den var også blevet ret stor. Faktisk meget stor. Den skyggede for vinduet, og den gik op over tagrenden.
Der var planer om at beskære den, og vi tænkte, ‘tja – lad os se, hvor meget af den, der skal bruges til julepynten…’ og udskød det bekvemt til en dag, hvor der var ‘tid’.
Dalsgaard i Skivholme 