Midt inde i Odense i de små gader, hvor man så let kan fare vild og gå i ring på de toppede brosten mellem de lave, pastelfarvede bindingsværkshuse, ligger H.C. Andersens Hus. Et moderne museum i et flot design, der er inspireret af bindingsværk, men helt, helt moderne. Et museum tilegnet H.C. Andersens eventyr og omgivet af en eventyrlig have.

Det er haven, jeg vil fortælle om. For når jeg kalder den eventyrlig, er det fordi, de forskellige haverum tager udgangspunkt i eventyrene.
Haven er i flere niveauer, så der er trætoppe i fodhøjde et sted, stauder højt over hovedet et andet. Vi er i fantasiens verden.

I bunden, 6 meter under der, hvor man kommer ind, er der en fredfyldt oase med skovsø og gangbroer, hvor lyset filtreres ned gennem løvet på de træer, man før havde i ankelhøjde.

Der er kæmpernes have, hvor man føler man sig som en dværg blandt planterne med de største blade, man kan finde – Mammutblad og mange andre. Der er en rund dam med glasbund, og under dammen ligger den del af museet, der handler om Den Lille Havfrue. Lyset brydes gennem vandet for at give rummet et ‘på bunden af havet’-lys.
Der er en mørk have med krogede træer. Den tager tråden op fra den mørkere side i eventyrene – det mørke i eventyret og det mørke i menneskesindet.

Derfra går man opad og ender i den lyse have, hvor himlen er høj og udsynet vidt. Meget symbolsk. Fra mørke og rådvildhed til overblik, klarhed, lys.

I haven er der en hyggelig cafe, og man kan tage sig en kop kaffe, mens man betragter de store, smukke bede med årstidens planter.
Hvis der er noget, Odense har forstået at booste sig selv med, er det H.C. Andersen. Ikke et ondt ord om det. Man bruger, hvad man har. H.C. Andersen er en nationalskat. Eller rettere sagt, det er vel hans eventyr, der er nationalskatte. Jeg kan falde helt hen i hans billedrige sprog. For eksempel i indledningen til Den Grimme Ælling:
Der findes næppe en herregård i Danmark, der ikke bryster sig af at have haft H.C. Andersen på besøg. Det skal nok have sin rigtighed, for han levede jo af at rejse fra mæcen til mæcen og fortrylle børn og voksne med eventyr og papirklip.
En dag vil jeg gerne besøge selve museet – og se H.C. Andersens barndomshjem. Det var der ikke tid til denne gang i slutningen af en travl dag hos GASA og på Handelspladsen, men haven er helt bestemt også et besøg værd, og den kan man gå igennem ganske gratis.

God fredag.

I mine unge dage spiste jeg min madpakke der, jeg arbejdede på rådhuset. Tak for turen selvom jeg bor tæt på, har jeg ikke været der, men jeg har boet på Fyn.
LikeLike