Efter masser af drama, gule breaking bjælker og liveblogs på alle medier, hvor man fulgte ‘situationen’, blev det snevejr. Ikke snestorm. Ikke apokalypsen på speed – næh, snevejr. Et godt, gedigent snevejr. Hvor det dog pyntede!
Det er lyst igen. Mange dages iskoldt gråvejr er forvandlet til klart, hvidt snelys, og landskabet er næsten monokromt. Man kan se ude om aftenen – også uden pandelampe.
Hyacinterne på bordet lyser i snelyset, og de virker næsten anmassende i deres farvepragt. Herinde er der varmt og godt. I det klare lys kan man se, at der virkelig trænger til at blive støvsuget i krogene, men det er jo en helt anden snak.
Så hvad er det bedste ved snevejret? Lyset har jeg nævnt, men der er en ting mere: Rene hunde. Ganske vist våde af sneen, som de elsker at tumle i, men rene.
Langhårede hunde som Maggie, der elsker at tumle, får sneklumper i pelsen.
Klumperne er nemme at fjerne, hvis man ikke rører ved dem, men børster dem af med et piskeris. Så kan de fejes op, og gulvet kan tørres af. Skulle de smelte af sig selv, ville gulv og kurv være drivvåde i timer.
Sneen er faldet lige ned, og man forundres over, hvor meget sne, der kan ligge på en lille, tynd gren. Det er det rene trylleri.
Det tætte krat af slåen står som en hvid sky – ligesom det vil gøre om et par måneder, hvor det er dækket af hvide blomster. Der er faktisk ikke lang tid til.
Naboens grantræer ligner noget fra en julefilm – en af dem, hvor helten altid har skovmandsskjorte på. Eller en rejsebrochure fra Norge.
Det hele er så langt fra grå hverdag, at man helt kommer i feriehumør. Det gør de nok ikke i kommunerne, hvor de allerede nu har brugt alle de penge, de har sat af til snerydning. Kunne man opfordre dem til at være lidt mere realistiske, når de budgetterer – og ikke satse på, at klimaforandringer får budgettet til at holde? Så kunne de også nyde det smukke vejr.
God, hvid søndag.
Dalsgaard i Skivholme 