Den store adventskrans

Adventskransen 2025

Endelig kom det store fad i brug til det, jeg egentlig havde købt det til: adventskransen. Fadet er 40 cm Ø, og kransen fylder det helt.

Den er lavet i våd oasis, så det grønne holder sig frisk hele måneden. Og så er bloklysene så store, at de kan brænde hver aften indtil jul. Det er så trist, hvis en adventskrans, der fylder det meste af sofabordet, står mørk alle dage undtagen søndag.

I år har jeg valgt bløde nuancer. Brunt, brunrosa, karamel. De bløde farver er rolige og varme, og jeg er vild med dem.

Adventskransen 2025

Først er der stukket grønt i hele vejen rundt til at dække oasiskransen. Blød ene og Arizona cypres. Jeg har brugt lidt romernåle til at holde strittere på plads. De skal ikke komme her og føre sig frem, vel?

Derefter er kransen pyntet. Visne Annabelle hortensia fra haven, kristtorn – også fra haven. Kogler fra Arizonacypressen og nogle af de fine, gennemsigtige, grønne glaskugler, jeg købte for en del år siden hos Aase Hviid, og som jeg passer rigtig godt på. For at lysne har jeg brugt en lille smule tillandsiatråde. Så kun naturpynt bortset fra de fem små glaskugler.

Pynt på adventskransen

Fadet er perfekt til kransen. Jeg tror, det fad kommer til at pynte med et eller andet det meste af næste år. Det startede med efterårsdekorationen,

Efterårsdekoration på stort fad

og efter jul må det pyntes med vinterpynt. Jeg tænker røde kornelgrene, korkelm, vintergækker og naturligvis lys. For lys skal der til i hele den mørke tid.

Adventskransen 2025

God 1. tirsdag i advent 🙂

Ukendt's avatar

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.