Høsten er ved at være i hus

Under en septemberblå himmel er markerne omkring os blevet høstet. Dag og nat har høstmaskinerne kørt. Mejetærskere. Kornvogne. Halmpressere. Læs efter læs er kørt væk. Korn til foderstoffen, halm til halmfyr og strøelse. Nu harves, pløjes og sås der. Det summer stadig dag og nat, for så meget som muligt skal sås, inden regnen i næste uge.

Vi nyder høstlandskabet. Som der står i ‘Septembers himmel er så blå’: Hver stubbet mark, vi stirrer på, stå brun og gul og gylden. Sådan ser det ud hos os nu. Det er lige så smukt som forårets lysegrønne tid. Bare anderledes.

Det eneste, der først skal høstes senere, er majsen. Majsen skal snittes og ensileres til køerne, og det sker først senere på året, når næringsindholdet er højest. Majsen står højt nu, og det er som at gå i en slugt, når man går mellem majsmarkers meterhøje planter på begge sider af vejen.

Bor man i en større by, er den slags ikke så vigtigt. Ja, man aner vel dårligt, hvordan de forskellige afgrøder ser ud, eller hvad de bruges til. Der er høsttiden den tid, hvor man kan købe små bundter solsikker på Store Torv i Aarhus – fem styk for 79 kr. Nå ja – det er også tid til at drikke en kop kaffe til 60 kroner på en af byens mange pladser, hvor der alle vegne, hvor der er plads til et enkelt cafebord, er stillet borde og stole ud. Hvert lille sted med sit helt eget ‘koncept’.

Personligt synes jeg, de sidder som gødningsfluer på en kokasse, men det siger jeg ikke højt, når jeg går forbi.

Mange siger, at høsten ikke betyder noget længere. Det er ingen højtid, ingen festtid. For hvem høster nu til dags? Her omkring høstes der, og her er høsten en højtid. En travl højtid. At høste frugterne af sit arbejde er helt bogstaveligt.

Danske afgrøder af grøntsager, af havre til havreris, byg til øl, rug til rugbrød, raps til olie, græs og korn til foder og til en vis grad også til mel. (De danske gødningsregler er så skrappe, at det er svært at dyrke hvede med højt nok proteinindhold. De må gøde mere lige syd for grænsen.)

Derudover er høsttiden bare smuk. Fuldmoden. Afrundet, som den cyklus såning, vækst og høst er. Himlen er mere blå end blå, markerne gyldne og spættet af de store halmballer, der stadig venter på at blive kørt væk.

Hyben lyser i hækkene,

og solsikker, georginer og stauder gløder i haverne.

Ikke mærkeligt, at hjertet svulmer lidt, og man sender et skævt smil opad med en lille tak, vel?

Du skønne livets orden,
at der på forår følger høst,
at der er mer end vorden,
og mer end ungdomslyst:
Bring korn i lo og lade,
Bring frugt bag dunkle blade,
Bring hjertet fred og trøst.
_{Fra ‘En stille høstlig brusen’.}

God søndag.