Hvis pinsesolen danser i dag, er det fordi, den bliver rusket af den stride vind. Det blæser, så døre og vinduer klaprer, så smågrene og kviste fyger ned fra træerne, og så den smukke dronningebusk drysser de lyserøde klokker.
Dronningebusken er virkelig en dronning at se til. Høj og langbenet, som rigtige dronninger er, og med et brus af lyserøde blomster. Den er 20 år gammel, og den er nok fire meter høj nu og næsten lige så bred.
Dens blomstrende grene står op i luften og falder yndefuldt ned om de lange ben. Royal i sind og skind.
Dens bark er også værd at se på om vinteren, hvor festkjolen er pakket væk.
Der er så absolut ingen pasning med sådan en. Bevares, en dronningebusk kan holdes mindre, hvis man ikke har så meget plads. Men anbragt i et hjørne som hos os, skal den have lov at brede sig og stråle.
Og give plads til hellighulen, som madonnaen er så glad for at bo i hele sommeren, før hun flytter ind i sit vinterresidens i drivhuset. Madonnaer går som regel med bare tæer, og de kan få de slemmeste hælrevner, hvis de er ude om vinteren.
Der er nogle buske, jeg bare synes hører til i en have og især i en have på landet. Dronningebusken er en af dem, og jeg så glad for, at vores dronningebusk er helt enig. Den hører til, og lige nu blænder den undersåtterne med sin skønhed og charme.
God 2. pinsedag i vild vind
PS: Da apostlene var samlede i Jerusalem til Pinse, og helligånden kom til dem, hørte de en lyd som en kraftigt vindsus, der gik gennem rummet. Det kan åbenbart også blæse voldsomt på de kanter 🙂
Dalsgaard i Skivholme 