Normale dage

Der er noget trygt og rart ved de normale dage. Dem mellem højtider og mærkedage. Gode dage uden væsentlige begivenheder. Lidt gråvejr, solsorte, der bader i havens fuglebade, lidt vind, lidt koldt. Ikke meget noget som helst. Hverdage i januar.

Hunde, der kigger på fuglene på foderbrættet gennem vinduet, vender sig om og tager sig endnu en lur på gulvet, før de udmattede af at sove så meget kravler op i sofaen og sover videre. Et kig over til støvsugeren, der står klar, men som får lov at stå en stund endnu.

Rutinearbejde. Fakturaer og dokumenter, der skal opdateres. Vasketøj i maskinen og i tørretumbleren. En tur i Brugsen efter mælk. Det er udramatisk, det er trygt, det er kendt, og det er noget, man skal påskønne i en tid, hvor mange hele tiden jagter den næste store oplevelse og det næste højdepunkt.

Jeg kom til at tænke lidt over det, da jeg faldt over en lille notits om ‘byens bedste fastelavnsbolle’ i Aarhus. Tilsyneladende står folk i kø inde i byen for at købe fastelavnsboller til 60 kroner pr. stk. Ud over at være sindssygt dyrt, er det da alt for tidligt med fastelavnsboller. Det er først fastelavn i marts i år.

Men fastelavn er den næste mærkedag, hvor man skal spise noget specielt, og det er den næste dag, man kan sælge noget bestemt til. Nu er der hverken jul eller nytår i sigte, og derfor må man fremrykke den næste begivenhed. Skaffe omsætning og fascinere dem med flere penge end fornuft ved at finde på mere og mere specielle fastelavnsboller.

Videre, videre i en hæsblæsende jagt på at være først med det sidste og vise identitet gennem sit forbrug. Vise sit økonomiske overskud og vise, man er en feinschmecker, der rynker på næsen af alt andet end det mest eksotiske. Spise ‘en fantastisk og innovativ fastelavnsbolle’.

Der bliver slet ikke plads til de almindelige dage – dage med biksemad og klapsammenmadder til frokost. Til de der helt almindelige dage, der har deres egen stille charme. Det er vel egentlig synd ikke at nyde pauserne og bare være til i al sin grålige almindelighed – den almindelighed, der jo altså omfatter familien og dyrene, jobbet og kollegerne, blomsterne på bordet,

spirerne i bedene, fuglene i haven, ilden i brændeovnen, og maden på bordet. Dage, der slet ikke er spor grålige, når man bare kigger lidt efter.

God fredag – en helt almindelig en.