Korte, men lyse, dage – balsam for sjælen

Dagen er ved at være tiltaget med en halv times tid. Faktisk 31 minutter. Og når det så er klart og frostvejr, mærker man det endnu mere. Det er bare sådan en glæde at opleve, at den tunge dyne over vores hoveder letter.

Det er balsam for sjælen. Lyset giver energi og lokker i hvert fald mig ud fra bøgernes verden. Jeg har det med at stikke hovedet i en bog, når verden ikke arter sig. Det gør den nu. Arter sig. Morgener med tyk rim og rimtåge over træerne. Knas under støvlerne.

Solstrejf gennem pavillonens mange, små ruder.

Og inde – en lyst til at rydde op i bund, sortere og arrangere. Det kommer også altid med januar. Ud med det støvede og ind med det friske. Nyt look og nye planter og lys. Hyacinter, tulipaner og frisk farvede primula – årets første, der altid er lidt hidsige i farven og lige det, vi trænger til nu.

I dag er det tid til at kværne appelsiner og citroner til appelsinmarmelade. Det er januar, og det er en tradition i januar. For selvom man kan købe appelsiner året rundt, er det nu, de er bedst.

Det er ikke meget, jeg har været ved computeren og skrevet her i de seneste dage. Udflugter, arbejde, alt det frivillige arbejde og hus og hunde har taget tiden – på en rigtig god måde.

Her til morgen er Husbonden og Maggie taget på jagt, drengene sover i deres kurve under trappen,

og jeg har taget en ekstra kop varm te og sat mig her for at skrive til dig, at Skivholme og Dalsgaard står endnu, og at der nok skal komme mere herfra i næste uge. Der er faktisk en del at fortælle om – men man kan jo ikke være flere steder på én gang.

God søndag.