Travlhed på alle fronter – og en tjans som kirketjener

Det er ikke meget, du har hørt herfra på det sidste. Det skyldes, at jeg vist har lidt for meget at se til af både godt og skidt. Men nu, hvor det er søndag, vil jeg lige fortælle lidt om noget nyt, jeg har prøvet i dag.

I dag har jeg nemlig prøvet noget helt nyt. Der er langtidssygdom blandt kirkens personale, og det har i en tid været op til de frivillige at få tingene til at glide. Så jeg trådte til som kirketjener.

Det er ikke bare at stå i sort tøj i bunden af kirken og se opmærksom ud. Nej – der er masser af ting, der skal gøres klar inden gudstjenesten og ryddes op bagefter. I dag var der ovenikøbet dåb.

Så rent praktisk – hvad laver en kirketjener om søndagen? Først skal kirken gøres klar. Lysestagerne skal ud af pengeskabet sammen med alterkalken, oblater og alterbægre.

Så skal de store lys sættes i stagerne, og blomsterne skal tjekkes – væk med et vissent blad. Der skal hældes kristi blod, der heldigvis bare er portvin, i kalken, oblater skal lægges på en tallerken, og alterbægrene skal stilles frem.

Lyset skal tændes – og hvordan er det lige det der sindrige system virker? Og hvad med lyset i koret, hvordan tænder man det?

Salmebøgerne skal findes frem – også dem med de nye salmer. Hvor er det lige, de står?

Flaget skal hejses, der skal sættes blomster i de små vaser ved bænkene,

der skal hentes varmt vand til dåben, og et glas koldt vand til præsten.

Vandet skal hældes i døbefontens fine indsats, og lysene skal tændes. Og der skal lægges en af de fine, strikkede dåbsklude frem.

Når det hele er stillet frem, og kirken ser fin og festlig ud, myldrer det ind,

og så skal der ringes med kirkeklokken. Der er jeg på hjemmebane, for jeg har været klokker i over 10 år nu. Vi har et ringerlaug i Skivholme, der afløser graverne om lørdagen.

Når det sidste bedeslag ringer ud, begynder organisten at spille, og så går det løs.

Efter gudstjenesten skal det hele gøres igen i modsat rækkefølge. Det er ikke uoverskueligt på nogen måde, men man skal lige være lidt vaks, når det ikke er noget, man gør hver søndag.

Nu er vi hjemme igen, har fordøjet indtryk og spist frokost. Om lidt griber jeg haveredskaberne og skynder mig ud for at nyde en af de sidste sensommerdage.

I løbet af ugen kommer der opskrifter – der er en stor fødselsdag på vej, og der kommer også noget fra haveprojekterne. Det sidste skal man vel efterhånden skynde sig med, for bladene falder, og snart er det eneste, jeg når derude, at holde stier og fliser fri for de millioner af blade, der gør klar til at falde ned.

God søndag.