Den blomstrer igen. Pragtliljen. For fjerde gang. Sådan en knold er altså værd at investere i, hvis man kan lide eksotiske planter i drivhuset – og det kan jeg.
Vores drivhus er en blanding af tomat- og chilihus og så alle de eksotiske skønheder. Alle trives – både de spiselige og dem, der udelukkende er guf for øjnene. Drivhuset er egentlig lidt for lille til alle de planter, men man kan da lige kante sig rundt.
I år har de eksotiske været lidt lang tid om at komme i gang. Det skyldes nok vejret, for sidste år, hvor de fik den varme forsommer, sprudlede de af livslyst fra tidligt på året. Men de er kommet efter det. Aldrig har bagvæggen været så flot i drivhuset,
og aldrig har de enkelte blomster været så store.
Pragtliljen er den mest eksotiske af alle, og hvor den kommer fra afløres af, at den er nationalblomst i Zimbabwe og statsblomst i den indiske provins Tamil Nadu. I de tropiske områder i Australien betragtes den som invasiv. Der er den udvandret fra haver og blevet ret dominerende, så den kvæler de planter, der har boet der hele tiden, og som derfor har førsteret på pladsen.
Det sker ikke her, for temperaturer meget under 10 grader tager livet af den.
Alle dele af planten er giftig – især knoldene, men pyt. Ingen kunne vel finde på at spise den, vel? Alligevel skal du nok ikke købe knolde og lade dem ligge fremme, hvor børn og hunde færdes.
Når regnen trommer på taget, kan jeg snige mig rundt i min egen jungle, hvor pragtlilje, dipladenia, hibiscus blomstrer, og duftgeranier parfumerer luften. Det eneste, der mangler, er nogle skræppende papegøjer, men det kommer nu ikke til at ske 🙂
God mandag – den sidste i august.
PS: Når pragtliljen er færdig med at blomstre, lader man den visne ned og stiller den mørkt indtil næste maj, hvor man tager knoldene op og sætter dem i ny jord, vander og venter. Hvordan du opbevarer dipladenia, kan du læse om her.
Dalsgaard i Skivholme 