De der flotte blomsterborde/opsatser/søjler af jern, man kan sætte planter og pynt på i haven? Rustent eller sort, forskellige højder og firkantede. De er så fine, men de er altså også dyre, og jeg havde forligt mig med, at det nok ikke ville ske i vores have. Men…
Jeg har sukket over dem hos Claus Dalby og i Aase og Ole Hviids dejlige have, hvor de står midt i et bed og giver kontrast til bedets bløde overflod. Sådan en ønskede jeg mig, men dankortet sagde nej.
For nogle dage siden var så jeg en tur i Billigblomst efter en ‘blomst til værtinden’, og der så jeg nogle fine, solide staudeholdere af jern. Ved siden af stod stabler af store underskåle i alverdens farver.
Det fik tandhjulene i hjernen til at klikke – staudeholderen var ganske vist rund og ikke firkantet som drømmebordet, men var der mon en af de mange underskåle, der lige passede i hullet? Det var der.
Hele molevitten for under 200 kroner. Det er lige stort nok til en mindre plante og de to kønne dekokugler, jeg købte for flere år siden og har haft glæde af lige siden. Man skal altså virkelig tænke over, hvad man køber til haven (og huset), så det ikke kun er modediller, man investerer i.
Fordi stellet til bordet egentlig er en staudeholder, har det ben, der kan stikkes i jorden, så søjlen står godt fast. Praktisk, når man har tre hunde, der ikke rigtig har fattet forskellen på bede og græs.
Jeg har anbragt søjlen i det højbed, hvor kaos råder. Det med de gule fredløs. Og på mærkværdig vis giver søjlen lige det indtryk, at vi snakker ‘vild med vilje’ og ikke bare ‘opgivet kamp’. Se, det alene var jo små 200 kroner værd, ikke?
God tirsdag.
Dalsgaard i Skivholme 