Det er godt at have nogle regnvejrsprojekter at give sig i kast med, når vejret driller, som det virkelig har gjort her i weekenden.
Længe har jeg tænkt på, at det lille espalier i drivhuset, som de store hjerter og drivhuslampen hænger på, var begyndt at se lidt mølædt ud.
Da mine udendørs projekter søndag formiddag blev stoppet af endnu en solid byge, pillede jeg det lille espalier ned og tog det ind i det lune køkken, for at give det en opdatering.
Der var nemlig lige nok kalkmaling tilbage i den lille dåse i farven Dusty Olive, havde jeg set. Dejligt, at man kan få små dåser kalkmaling, så man kan have lidt forskellige farver på lager til mindre projekter.
Kalkmaling tørrer hurtigt, og efter frokost blev det hængt op igen. Som det da pyntede. Èn ting er patina, noget andet er smågrumset slid.
I løbet af sommeren slynger de røde og hvide dipladenia deres lange ranker op ad, gennem og over det lille espalier
– godt hjulpet af nogle stærkere snore og en kæmpe gren fra korkelmen. Det er nemlig alt for lille til at være et espalier for alvor. Men det pynter, som det hænger der på bagvæggen, og nu med den lækre grønne farve pynter det endnu mere.
Mens jeg var i drivhuset, fik jeg plantet et par planter i krukker. Da jeg kiggede op, var regnen stoppet, og solen kiggede frem. Husbonden benyttede chancen til at få græsset slået, og jeg fik fyldt lugespanden nogle gange, før det igen begyndte at regne.
På den måde er det godt at have projekter til al slags vejr, så man kan glæde sig over, at man har nået noget uanset vejret. Dermed ikke være sagt, at det ikke kunne være rart med lidt blid junisol og varme, vel?
God mandag.
PS: Kalkmaling snakkede man meget om for nogle år siden. Malingen er kalkbaseret, lugter ikke og tørrer meget hurtigt. Malingen skal efterbehandles med voks, hvis den skal holde. Jeg har malet flere småmøbler, rammer og krukker med den, og de har stadig det smukke, kalkmatte skær.