Kristi Himmelfartsferie

Kristi Himmelfart falder lige præcis på det tidspunkt, hvor man har allermest brug for et par dage i haven, så det er jo et heldigt sammentræf.

Jeg håber, Jesus ikke bebrejder mig, at jeg ikke er der i kirken i morgen for at vinke farvel, når han farer til himmels, for jeg har en aftale med nogle skvalderkål, nogle vorterod og nogle krukker, der gerne vil plantes til.

Men selvom man er i haven, kan man godt tænke lidt over tingene. Ja, faktisk tænker man allerbedst, når man er i haven. Og jeg tænker over det med Kristi Himmelfart, og jeg tænker på, hvordan man i gamle dage forsøgte at gøre det til en spændende dag i kirken ved at hale en dukke, klædt ud som Jesus op gennem en loftslem i kirken til menighedens store forbløffelse (hvert år, samme tid… hmmm). Oppe fra loftet lød så en buldrende stemme, der bød Jesus velkommen i det høje, og så regnede det ned med brød og andre lækkerier til menigheden.

Naivt? Ja, bestemt. Men er folk mindre naive nu til dags? Jeg tror faktisk ikke, der er den store forskel. Nu er det bare ikke præsterne, der står for størstedelen af underholdningen, og det er diverse ‘eksperter’ og ‘forskere’, der udbreder den evige sandhed (der ganske vist ændrer sig temmelig ofte…..) og er autoriteterne.

Al den slags tænker man over, når man med lugekloen i hånden (jeg har købt sådan en effektiv djævel hos Claus Dalby) tager kampen op mod de invaderende skvaldertropper. Jeg tænker også, at hvis skvalderkål er ens største problem, er man ganske heldig.

Og mens fuglene synger, viger skvalderen for lugekloen, og langsomt – ganske langsomt – dukker haven op fra det kaos, der er opstået, fordi hele sidste sommer gik med hvalpepasning, og det stort set har regnet lige siden. Derfor blev der ikke blev gjort alt det, der burde være gjort i haven, og det svier til en selv nu.

Så frem med greb og klo og

God onsdag før Kristi Himmelfart.