En klædelig rødmen?

På besøget hos Gardener’s Own blev vi præsenteret for de rødmende brude, der er den variant af Runaway Bride, hvis hvide kronblade rødmer klædeligt i kanten. Nogle af vores tulipaner minder om de generte, blufærdige brude, hvis blege kinder blusser, når en uartig bemærkning eller et ditto blik rammer de uskyldsrene ører eller øjne.

Nogle af vores hvide tulipaner rødmer. Det skyldes jo nok mere generne end blufærdighed, og at der i løget til den hvide tulipan ligger lidt rød tulipan gemt. Det er tredje gang, de blomstrer, og måske bliver generne mere og mere udtalte med tiden.

Det gør ikke noget. En rødmende tulipan er der altid plads til, selvom det ikke er planlagt. De små puds, naturen spiller en, hjælper os til at forstå, at vi ikke kan styre og planlægge alt.

Anderledes forholder det sig med de tulipaner, der hedder Blushing Apeldoorn. Der er rødmen planlagt, og den skulle være som en svag rødmen i de gule tulipaner. De bliver dog også mørkere og mørkere og mere og mere orange, og en dag er de måske helt røde?

Orange er den mørkeste farve, jeg vil have i skovhaven, hvor det handler om at skabe lys. Ender de med at blive røde, bliver de flyttet ud i det vilde, hvor en rød tulipan gør sig rigtig godt.

Jeg holder mest af de tulipaner, der kommer igen og igen. Det er de botaniske tulipaner, og det er Darwin hybrider, som findes i mange andre farver end de røde og gule Apeldoorn fra vores barndoms haver – dem, der har været så forkætrede i mange år. Jeg holder af dem, når de står det rigtige sted. Og der er et rigtigt sted til alle tulipaner (hvis man da ellers har plads, og skvalderkål nok 🙂 )

God lørdag.