Forår i Italien

Vi fik igen mulighed for at låne huset i Piemonte, huset ved Rocca Grimalda, den lille by, der klæber sig fast til bjergtoppen over dalen, hvor floden Orba løber. Vi har aldrig været der i foråret før, og det var en berusende oplevelse.

Sol, en lidt kølig vind, blomster og grønt overalt. Det hele er sprunget ud, men har stadig forårets friskhed. Som en forsommerdag herhjemme.

Blomstrende træer langs gaderne i byen.

Blomstrende enge på vandreturene i landskabet.

Blomstrende akacietræer i skove og haver. Det er nu, bierne laver akaciehonning til os.

Vi var heldige med vejret, for ikke engang i Italien er vejret altid godt. Før vi kom, havde det regnet i flere uger i træk med kun få solglimt. Vi fik ikke en dråbe, og i denne uge skal det regne igen. Tørvejr er nu godt, når man holder ferie. Men regnvejr skal der til i en region som Piemonte, hvor man dyrker frugt, nødder og vin. Det skal bare komme på den rigtige årstid.

Da vi var der i november, glødede vinmarkernes efterårsløv.

Nu kommer der spæde grønne skud på de gamle vinstokke. Alle vegne var vindyrkerne i gang med at pløje mellem rækkerne – jorden skal åbnes, så vandet trænger ned til rødderne i stedet for at løbe af. Der var en summen af aktivitet derude på landet, hvor Rocca Grimalda ligger.

Vi gik mange ture – nogle efter kort, andre bare improviserede.

Op ad bakke og ned ad bakke, ad skovstier, mellem vinmarker, ad grusveje og små landeveje, der minder om vores egen vej i Skivholme.

Også en enkelt dag inde i Ovada, den ‘store’ by i nærheden med omkring 11.000 indbyggere. Det var selvfølgelig om onsdagen: markedsdagen.

Vi har købt flere kilo nyplukkede citroner fra Sicilien, sjove, krøllede tomater, fennikel og meget mere. Vi købte både ind til maden dernede og til at tage med hjem. Nu skal der laves citronmarmelade.

Og så var der jo altså også lige tøjmarkedet… 8,99 EUR pr del for alt. Nu har jeg fire nye sommerbluser til cirka 68 kr. stykket. Bluser, der minder om dem, jeg af og til køber herhjemme hos Get Dressed og Like London. Jeg tror, ejerne tager en tur til Italien og køber ind? Der står i hvert fald det samme i nakken på mine nye bluser, som der står i nakken på den cardigan, jeg købte herhjemme i vinter.

Bortset fra morgenkaffen på den lille cafe i Rocca Grimalda, var vi kun ude og spise én gang.

Ellers lavede vi mad derhjemme af de skønne råvarer, man kan købe både på markedet og i de velassorterede supermarkeder. En af dagene får du opskrifter – blandt andet på vagtler med rosmarin og rødvin.

Vi skal også se nærmere på, hvor stor en blåregn kan blive – og på vilde iris i vejkanten.

Nu er vi hjemme igen, hundene er hentet, og de har også haft det fantastisk og sjovt sammen med andre hunde og kærlige mennesker. De har det ligesom os. De er glade, men trætte.

God mandag.

PS: Der er en grund til, at jeg ikke på forhånd fortæller, hvor vi skal hen, og hvor længe vi er væk. Jeg poster heller ikke billeder på Instagram og Facebook undervejs. Folk med mindre pæne hensigter studerer de sociale medier og søger efter tags som #ferie, når de planlægger indbrud. Den slags folk skal ikke have det for nemt, vel?