Det nytter ikke noget at sukke efter forår ude i januar eller februar. (Det nytter tit heller noget ikke i marts, altså…) Men inde er der frit spil for forårsdrømme med tulipaner, hyacinter, primula og alle de små forårsløg i potter.
Jeg har planer om en indkøbstur efter masser af forår i næste uge, og indtil da tænkte jeg, det kunne være en god ide at se lidt tilbage på ‘inde-foråret’ i de senere år. For det har der da været meget af, og måske vil jeg lave noget lignende – eller måske noget helt andet?

Sidste år gjorde jeg en del i blomster i sylteglas. Den ide er supergod, for der skal meget lidt til at skabe masser af stemning.

Anderledes var det med det store fad med forår fra et par år siden. Det krævede både mange planter og en del pleje og udskiftning. Men flot var det.

Det handler også om at finde de rigtige beholdere til planterne. Sylteglas, serveringsskåle – eller den gamle terrin fra arvestellet fra Moster Anna.

Enklere og mere tone i tone var en anden deko fra sidste år. Tinstagerne fra genbrugsbutikken var lidt i forgrunden, for jeg var så glad for at have fundet dem til en tier hver. At hullerne så ikke passer til nogen kendt størrelse lys, er en helt anden sag, som vi ikke lige snakker om, vel?

Primula skal der til i januar og februar. En af de største primulaoplevelser, jeg nogensinde har haft, var besøget hos Gartneriet Pedersen for nogle år siden – lige før corona lagde gaderne øde. På billedet herunder er det primula Peach Melba. Den vokser rigtig fint i haven, og jeg glæder mig til at se de gyldne blomster i mange gule, fersken og orange nuancer igen.

Du kan se flere billeder fra det besøg her. Der kom faktisk hele tre indlæg ud af det, for begejstringen var slet ikke til at styre.
Inden længe skal der også forårspyntes i drivhuset. En af årets hyggeligste pyntedage. Det er en historie for sig selv, som vi gemmer lidt, for vejret skal være lidt bedre, og den rude, som røg under onsdagens storm, skal skiftes først.

Og mens vi går der og pynter og hygger, arbejder naturen for os. Allerede nu er de første små blomster begyndt at stikke næsen – eller rettere sagt: nakken – frem.

Erantis og vintergækker er på vej. De små tapre forårsbebudere. De bebuder, at det vil blive forår i løbet af et par måneder. De er ikke forårsblomster, men vinterblomster og gudskelov for dem. Jeg så de første i dag, da jeg småløb ind fra bilen gennem regn og blæst. Vi har meget at glæde os til, og nu vil jeg kigge skabene igennem efter egnede beholdere til alt det dejlige forår, som skal ind i stuen.
God fredag.