Fra Sankt Hans til høst

Er jeg den eneste, der føler mig lidt snydt for sommer her i år? Det er som om, vi er gået lige fra den tørre, varme juni og Sankt Hans til høst. Helt uden den stille, blide sommermåned juli. For hvad blev der af juli? Den druknede i regn.

Juli er normalt den måned, hvor man følger kornets farve fra grønt til gult, hvor hybenroserne står med både blomster og hyben, og hvor de stille, lange julidage i ferien fortsætter til langt ud på aftenen, mens bier og svirrefluer holder fest i stauderne.

Nu er det august, og det er som om, juli blev sprunget over. Landskabet er forvandlet fra et sommerlandskab til et høstlandskab. Vinterbyggen er høstet mange steder, og hveden nikker tungt for at fortælle, at den også er klar.

Men det våde vejr fortsætter, og man kan ikke høste i regnvejr. Udgifterne til korntørring bliver astronomiske, og derudover er det heller ikke godt for en mark at blive kørt på af tunge maskiner, når jorden er så gennemvåd.

Smukt er det dog. Drama i luften over rapsmarker, der står klar til skårlægning. Forårets gule marker skinner nu med en næsten metallisk glans, når solen skinner skråt ind under skyerne. Der er rapsolie på vej.

Det danske landbrugsland, som så mange elsker at hade? Ja, det elsker jeg uforbeholdent. Bøgelandets runde høje, tavlet ud i grønt og guld, som der står i ‘Som en rejselysten flåde’. Det produktive, flittige Danmark, udsigt over marker omgivet af levende hegn og afbrudt af engstykker ned mod bække og åer. Det er den virkelighed, jeg lever i, for sådan er der – lige udenfor døren – her.

God fredag.