I dag i den silende regn var det oplagt at gå en tur ud i drivhuset for at se på, hvordan vinterpynten skal se ud i år. Der er så hyggeligt derude, når regnen drypper på taget, så jeg tog lidt forskud på glæderne og flyttede lidt om på det ene og det andet og puttede lidt grønt i potter og krukker.
Og mens jeg gik der, hørte jeg en drabelig historie. En helt ægte Thorvaldsen buste af en lidt bedrøvet ung pige flyttede ind i lanternen. Hun var ked af det, for hun var af gips. Hun var flygtet hertil fra København og havde søgt asyl, for hun var øjenvidne til den udåd, der blev begået på Kunstakademiet, hvor de kunststuderende og deres institutleder sammen legede Taliban og smed en gipsbuste i havnen. Nu frygtede hun for sit liv. Der var kun ét at gøre. Hellere flygte og bo i en lanterne end ende i havnen. Så hun pakkede sin sokkel og rejste.
Aldrig så snart var hun kommet hertil og var blevet installeret, før en krage fløj over huset. Du har dælme nogle gode nødder, skræppede den og stirrede sultent på valnøddelageret i lanternen. Det var mest for sjov, men hun var jo fra storbyen, så hun blev straks krænket og følte sig inderligt venneløs.
Solcellelysets engel prøvede at muntre hende lidt op.
Englen sagde (som engle har for vane): ‘Frygt ikke. Sådan er krager altid, lige før de vender. Se bare på hylden under mig. Den engel der har sovet fra kragernes fornærmelser i årevis.’
Den lille gipspige løftede blikket en lille smule og så sig omkring. Nu var hun ved at finde en ny ven, og der kunne godt gå hen og blive helt hyggeligt i drivhuset, når ellers hende det store rodehoved fik taget sig sammen til at stille lidt lys derud, sagde hun.
Jeg lovede det på trods af den lidet flatterende beskrivelse. I løbet af de næste dage, skal der nok blive fyldt med vinter- og julehygge, lys og lanterner. Men det er jo kun november endnu, og selv en gipspige af fin herkomst må af og til lære at vente.
God tirsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Dejlig humoristisk historie på baggrund af alle tiders selviscenesættelse.
Har du selv lavet de fine kugler på sidste billede?
LikeLike
Tak, Kirsten. Nej – de er købt i Plantorama sidste år. De er vildt flotte…
LikeLike
Hyggelig historie på baggrund af en totalt tåbelig historie.
Jeg så krænkeren i Deadline forleden, hvor hun refererede til bl.a. Bjørn Nørgårds happening med hesten, som hun formentlig så op til. Bagefter viste de et interview med ham, hvori han sagde, at det intet havde med kunst at gøre og sammenlignede hende med Taliban og Mao. Så fik hun i det mindste den! Og jeg godtede mig. Fængsel eller bøde kan vi nok ikke håbe på.
Hyg dig i dit fredelige drivhus – det er sådan en slags gipsens Grevinde Danner stiftelse.
Kh Lisbeth
LikeLike
Fængsel ville være for godt til hende. Hun ville bare spille martyr for sagen. Næh – latterliggørelse fra idolernes side og så en helt ny karriere som opfejer i en nedlagt minkfarm er meeeget bedre.
Måske skulle vi udvide drivhusets asylpolitik og afsætte et stykke jord på marken til skulpturpark. Så kan alle de slemme statuer, der viser historiens gang, som den var, komme og stå hos os, og vi kan lave guidede rundvisninger 🙂
Kh, Karen
LikeLike
😉
LikeLike
Kom til at smile sød historie
LikeLike
Ja, det er godt, når det ender godt 🙂
LikeLike
Herlig historie – TAK for den!
Eva
Den tir. 17. nov. 2020 kl. 16.21 skrev Dalsgaard i Skivholme :
> Karen Engell Dalsgaard posted: ” I dag i den silende regn var det oplagt > at gå en tur ud i drivhuset for at se på, hvordan vinterpynten skal se ud i > år. Der er så hyggeligt derude, når regnen drypper på taget, så jeg tog > lidt forskud på glæderne og flyttede lidt om på det ene og det and” >
LikeLike