Lige så skarpt lugtende og tårefremkaldende løg kan være, når man piller og river dem, ligeså søde og aromatiske bliver de, når de bliver bagt. Den sødme kan man spille op til og fremhæve med et dryp honning, lidt olivenolie og et drys timian.
Bagte løg er godt tilbehør til de fleste kødretter. De smager godt, de er dekorative, og samtidig er det billig mad.
Til 4 personer skal man bruge:
4 løg
2 spsk olivenolie
2 tsk flydende honning
Timian og lidt salt og peber til drys
Pil løgene og skær dem i halve. Rør olivenolien sammen med honningen og dryp løgene med blandingen. Drys med lidt salt, peber og timian og bag løgene ved 200 grader, til de er bløde og gennembagte. Det tager en god halv time.
Samme metode kan man bruge til tomater. I går kom jeg hjem med en hel kasse cherrytomater – et tilbud, der var for godt til at gå forbi.
En klase af dem blev behandlet på samme måde som løgene. Der var ganske vist ikke mere flydende honning, men rørsukker kan også bruges.
De blev også gode.
God tirsdag.
Hej Karen. Det er nogle gode ting du har lavet. Det med løg og tomater vil jeg prøve at lave.
LikeLike
Tak 🙂 Det tror jeg ikke , du vil fortryde. Nogle gange er det enkle det allerbedste.
LikeLike
Endnu en lækker ret fra dig. De løg skal prøves. Tomatopskriften er også god når haven senere på sæsonen bugner af tomater
LikeLike
Man kan lave den med større tomater også, hvis man bare skærer dem i kvarte 🙂
LikeLike
Her i huset har løg og tomater også altid været ‘afholdt’. Jamie Oliver havde engang en opskrift med store, hvide løg, som koges halvmøre. En skive bacon rulles om maven, og en tilspidset stilk rosmarin javes igennem; den holder skiven på plads, giver god smag og ser godt ud. Og så ind til stegen! Det kunne virkelig imponere nogle amerikanere, da min datter, søn og jeg lavede festmiddag derovre. Når vi er sammen, laver vi altid en ret hver – og ingen bliver overbebyrdet
LikeLike