‘Hvad er det, der flyver rundt ovre i floksene? Er det en sommerfugl?’
‘Det ligner en kolibri.’
‘Jamen, der er da ikke kolibrier i Danmark? Og den har følehorn – det har kolibrier ikke.’
‘Jeg har telefonen her – sid så stille, så jeg kan fotografere dig – gad vide, hvad det er?’
Google: ‘stort nektarsugende kolibrilignende insekt’. Svar: Duehale. En sommerfugl. En sjælden sommerfugl, der ikke ses hvert år i Danmark. Var her sidst i større antal i 2006, står der. Den sidste varme sommer, vi husker. Forvekslingmuligheder: kolibri. Billederne på nettet passer. En sjælden gæst i floksene. Forunderligt.
Og mens vi er ved det eksotiske – hvem bor så i et hul under kældertrappen?
Den her. Stor vandsalamander. Fredet, beskyttet art. Kendes på halen og de gule aftegninger på bugen.
Lille er den – selvom den hedder ‘stor’. Og vi skal nok passe på, når vi går ned ad trappen om aftenen – og hælde lidt vand ud, så den kan få sig et bad.
Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til.
Jo, Skivholme ER et godt sted at være – også for småkræ.
God onsdag.





Når konen er i USA …
Da jeg kom hjem efter tre uger i USA, lå der noget på gulvet helt inde ved køkkenbordet. Jeg troede, det var et lille blad, vi havde slæbt med ind ude fra gården sammen med vore pakkenelliker. Det viste sig at være et indtørret firben – men hvordan det er kommet ind i huset, kan jeg ikke regne ud – måske med nogle grøntsager, jeg har købt i en bod. Jeg har lige kigget på undersiden af det lille smukke indtørrede væsen; det har en gulrød farve, så jeg vil gå ud fra, at det også er en – møj bette – stor vandsalamander. Jeg har aldrig før set sådan et (ude) her hos mig. Jeg glæder mig over alle mine fugle, tudser og sommerfugle – ikke over muldvarpen, som jeg så skyde en ordentlig dynge forleden, men jeg kan kun beundre sådan en kraftpræstation!
LikeLike
Ja, det er sjovt, som sådan nogle kan komme ind alle vegne – og selv som indtørrede – for sådan nogle finder vi også i kælderen en gang i mellem – er de fine at se på.
Nej muldvarpe? De er nok umenneskeligt stærke og også meget bløde at røre ved. Men de er nogle asener, er de!
LikeLike
Hej Karen
Jeg har dog aldrig set en sådan sommerfugl før, men det handler jo også om at have øje for det – Rigtig spændende.
LikeLike
Ja, Karen, Rigtig, rigtig spændende. Der er så meget at se på ude i sådan en have – og udbuddet afhænger af vejret, så man skal ud i al slags vejr 🙂
LikeLike
Wunderschönen guten Morgen!
Ja den der flyvende Minijumbo har jeg også set her i DK.og Salamanderen er jeg også stødt på i mit Liv og alt det andet af spændende Kravl. Kryb og hvad det nu det hedder.Konen og jeg siger altid når vi bevæger os rund hvorfor rejse Sydpå når der er så meget smukt her i lille Dannevang som der kan udforskes
en forrygende Onsdagsdag til Folk og Fæ
LikeLike
Det er der – men det er også dejligt at komme ud og få ny inspiration en gang i mellem. Det behøver bare ikke være hele tiden, for så når man jo ikke at nyde at være hjemme.
LikeLike
Hej Karen.
Ihhhh…..sikke mange eksotiske dyr I har. Det er da lidt spændende og hyggeligt 😉
LikeLike
Vildt spændende – jeg elsker den slags oplevelser!
LikeLike