Så er det i dag, jeg skal give lægen hånden, så han kan give den hele armen, uden jeg har en finger med i spillet. Karpaltunnelsyndromet skal opereres her i formiddag. Om et par timer er den ene hånd fikset. Så er der bare heling og genoptræning tilbage.
Weekenden er gået med at få alt det praktiske på plads. Alle de ting man ikke så nemt kan gøre med én hånd. Vask, rent sengetøj, indkøb, bagning – og nye blomster til bordet, når jeg nu får så god tid til at kigge på dem.
En af mine kolleger spurgte den anden dag, hvor god jeg var med venstre hånd. Det eneste svar, jeg kunne give, var: Det finder jeg ud af!

Jeg vender tilbage her, når jeg igen må komme i nærheden af et tastatur.
Hav det godt så længe og god mandag.
Jeg har stadig ikke fået min mailadresse til at virke i Wp. men nu bruger jeg en anden, og jeg håber sørme at det går fremad med dig og hånden
LikeLike
Tak, Charlotte. Det går fremad, men det tager en krig. Stingene skal ud på mandag og allerede mandagen efter er det tid til den venstre hånd. Så går der 14 dage mere med knokkelstor forbinding :O
LikeLike
Pøj pøj! Det skal nok blive godt!
Hilsen Bodil.
LikeLike
Rigtig god bedring
LikeLike
Tak ❤
LikeLike