Marry me chicken – en opskrift, der næsten garanteret får kæresten på knæ med en stor diamantring (hvis man skal tro de sociale medier) – er et kæmpe hit for tiden. Soltørrede tomater, parmesan, krydderurter, fløde og spinat. Det smager fantastisk dejligt. Men der er måske lige meget fløde og ost i opskriften til, at man kan spise den, når man tæller kalorier. Her er en lettere udgave med samme smag.
Den oprindelige opskrift er med opbagt sovs, fløde og rigeligt parmesan. Det kan man gøre lettere ved at erstatte fløde med Philadelphia Light eller tilsvarende – og holde sig fra opbagningen. Parmesan skal der til, men ikke så meget. Til retten skal du til to personer bruge:
300 g kyllingebryst
1 spsk hakket hvidløg
2 tsk hakket, frisk rosmarin
1 tsk tørret oregano
1 tsk tørret timian
3 dl hønsebouillon – (eller kyllingesuppe fra fryseren)
3 spsk tørrede cherrytomater i olie
1 spsk olie fra tomaterne
30 g parmesan eller grana ost
2-3 spsk Philadelphia Light (eller den billige version fra Lidl)
Et par håndfulde frisk spinat
- Start med at stege hvidløg, rosmarin, oregano og timian et par minutter i en spsk olie fra tomaterne.
- Skær kyllingebrystet i tern og steg det med et par minutter, så kødet skifter farve.
- Hak de soltørrede tomater med en kniv og tilsæt dem og bouillon. Bring i kog og lad det koge stille en fem minutters tid, så kyllingen er klar.
- Tilsæt de to slags ost. De jævner sovsen. Vil du have den tykkere endnu, kan du bruge lidt Maizena rørt ud i koldt vand. Tilsæt det en teskefuld ad gangen, så sovsen ikke bliver skærefast.
- Tilsæt til sidst spinaten, bring det i kog igen og lad den lige falde sammen i sovsen.
- Smag til med salt – parmesan og bouillon er begge salte, så der skal nok ikke meget til.
Ris eller havreris ville være et oplagt valg til tilbehør til at suge den lækre sovs, men Husbonden trængte til kartofler, og de havde sådan nogle fine, nye kartofler et sted, vi kom forbi, så det blev det, og det var også godt.
Om opskriften fører til frierier eller ej, skal jeg ikke kunne sige, for jeg lavede retten til mig og min ægtemand gennem 29 år, og det med frieriet ligger over 30 år tilbage i tiden. (Tro det, hvem der kan – ses kan det jo ikke, vel?)
Hvis du synes, der er noget bekendt ved ingredienserne, er det nok, fordi du har set – eller lavet – min opskrift på laks med cremet sovs med soltørrede tomater. Den opskrift er også lækker, og det er faktisk ‘marry me’ sovsen i den oprindelige udgave. De samme ingredienser bare uden navnet. Retten er nemlig ældre end fænomenet.
Og ligesom sovsen er brugt til laks i opskriften ovenfor, kan du lave den lettere udgave af sovsen til andre slags kød og fisk også.
For tiden holder jeg mig helt fra fedende sager – har faktisk tabt over 10 kg, mangler endnu 10 – og så må man jo sno sig for at lave god mad med masser af smag og færre kalorier, ikke? Opbagt sovs og fløde kommer der i hvert fald ikke noget af på tallerkenen – måske aldrig mere eller i hvert fald kun ved helt særlige lejligheder.
God onsdag.
PS: Kan ikke lade være med at filosofere lidt over navnet ‘Marry Me chicken’. For ordsproget siger, at vejen til mandens hjerte går gennem maven. Det er også vejen til mandens kranspulsåre, så måske er light udgaven tilrådelig for et langt ægteskab?
Dalsgaard i Skivholme 
Jeps bestemt er det mit eget ansvar, laktoseintolerance er en af de ting, jeg lider af, og jeg har anti-laktosepiller i tasken, altid. De andre intolerancer findes der desværre ikke piler imod (endnu) så jeg har en krig med at læse indholdsfortegnelser og plage folk, der byder mig på noget at spise – hver evig enenste gang. Og det irriterer mig enormt, at vegetarer, veganere osv. kan få mærket for eksempel slik, mens FODMAP-intolerante ikke kan. Hverken veganere eller troende bliver syge af en bid svinekød, mens jeg må tilbringe natten på toilettet med mavekramper og lignende, når nogen IGEN har ændret indholdet og puttet vallepulver et nyt og spændende sted. Det er værst, når jeg er på hospitalet, og stort set må leve af bananer, fordi der er ting, jeg ikke tåler i al maden.
Ingen tro her, ren kemi.
LikeLike
Det er rigtig træls for dig – og for andre i samme båd. Nu tror jeg altså ikke, at de mærker varerne for veganernes eller vegetarernes skyld. De gør det for at promovere sig selv som lidt woke, så de sælger deres produkter. Så mange veganere er der nemlig heller ikke, men de har fået en særstatus, fordi de anses for klimavenlige, og mange ikke-veganere ser vegan mærket som et garantistempel for sundhed. Ikke at der er meget klimavenligt i at stoppe sig med mandler fra Californien, hvor det enorme vandforbrug til dyrkningen forårsager saltvandsindtrængning i grundvandsdepoterne.
Hvis det bliver trendy at være FODMAP-intolerant, kommer der nok et mærke 🙂
LikeLike
WP mener stadig at jeg har en konto, derfor sær e-postadresse.
LikeLike
Så vil jeg også tillade mig at være en irriterende brokrøv. Nu kunne jeg aldrig drømme om at købe noget laktosefrit. Det er til syge mennesker, der ikke kan tåle mælk. Johannesbrødkerner har været brugt til at give struktur i århundreder, der hvor det vokser. Hvis man har følsom mave, er det ens eget ansvar at undgå det. Sådan ser jeg i det hele taget på allergier af alle slags. Verden kan ikke indrettes efter, at nogle bliver syge af noget eller krænkede af noget andet.
Derudover er jeg enig med dig om f.eks. light sodavand. Men jeg er glad for light friskost, fordi det kan erstatte smør og mayo i min kost med cirka en tiendedel af kalorierne. Og for mit blodtryk er det sundt, at jeg taber mig. Det gør jeg ikke, hvis jeg er sulten eller føler, at maden bare ikke tilfredsstiller smagsløgene.
Så lad os lade enhver blive lykkelig i sin tro.
vh/Karen
LikeLike