Fra forår til forsommer

Når hvidtjørnen blomstrer, og kornet bølger for vinden. Når smørblomsterne og de hvide skærmplanter overtager fra de gule mælkebøtter i græsmarken og på grøftekanten, og når græsset begynder at sætte aks. Så er det ikke længere forår, men forsommer.

Forsommeren er sådan en drømmeagtig tid. Brusende hvide skærmplanter langs vejen, langs hegnet og i udkanten af haven.

Det er ikke underligt, at forsommeren er den store bryllupstid, vel? Når naturen selv tager brudekjole på? Der er romantik i luften (og pollen, hvis man har høfeber…).

I kornmarkerne – især bygmarkerne – får vinden kornet til at bølge som et hav, og man kan slet ikke lade være med at tænke sommerferie og cykelture til stranden. Lærker flyver op og leverer lydsporet, når jeg går eller cykler forbi. I går skræmte jeg en vibe, der skældte mig noget så grusomt ud. Ja, HC Andersen havde ret – der er så dejligt ude på landet.

I vores græsmark er der meget rødsvingel, og de brunlilla aks bølger også for vinden – eller når der løber en hund eller tre igennem. Det giver et nyt farvespil.

Hvor slåenbuskene for et par uger siden stod som hvide skyer, er der nu grøn frodighed.

Der er så meget smukt at se på lige nu, og man kan næsten ikke forstå, at vi allerede er kommet hertil i sommerhalvåret. Men det hele er også gået noget hurtigere, end det plejer. Det gode vejr med sol og ingen regn har fremskyndet processen.

Nu ser det ud til, at vejret skifter, og det er nok meget godt, for det hele er så tørt. Jeg håber bare, at vi ikke har opbrugt vores kvote for godt vejr. Hvis der altså findes sådan en kvote?

God onsdag.