Der er sket så meget, mens vi var på ferie. Vi er også gået glip af noget, for det går uendeligt hurtigt derude. Tulipanerne er ved at være trætte allerede, og de var dårligt sprunget ud, da vi rejste. Det er nok også, fordi det er så tørt, de har blomstret så kort?
Halemejserne i kaprifolien, der i øvrigt er tæt, tyk og grøn nu og helt gemmer den lille, kugleformede rede,
har fået unger. De flyver frem og tilbage med mad til de små. Mon vi kommer til at se ungerne på et tidspunkt? Tænk, hvis vi får en hel lille koloni af halemejser i haven. Sikke en fest.
De bor pænt derude i skovhaven omgivet af grønt, af små, sene tulipaner,
haveprimula og de smukke, gule hundetand.
Trædebregnerne er for alvor begyndt at vokse. Jeg håber, de vil dække mellemrummene mellem trædestenene i løbet af sommeren.
Alt vokser så vildt – også skvalderkålene, og jeg må ikke luge, grave eller noget som helst andet i en tid. Jeg har gjort noget ved mine hænder og har fået det, de kalder karpaltunnel syndrom. Det er noget med nogle klemte nerver, og det er møgtræls, for hænderne har man virkelig brug for hele tiden. Mon man kan få en havemand på recept? Det er forfærdeligt at se det hele vokse til og slet ikke kunne gøre noget ved det.
Jeg ved i hvert fald, hvad sommerferien kommer til at gå med, og så må jeg skrue op for det selektive syn så længe og fokusere på det, der er pænt i stedet for at se på ukrudt og ‘uldne’ kanter. Måske er det en meget sund øvelse?
God torsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Hej Karen.
Jeg føler virkelig med dig på flere fronter. Dilemmaet med at være væk fra haven i en tid, hvor alt sker, og at vælge en ferie i Italien, ville jeg have særdeles svær ved at klare. Nu har jeg så heller ikke den mulighed, så jeg behøver ikke at tage stilling!
Jeg forstå til fulde, at når man som jer har muligheden for en tur til Italien, så slår man selvfølgelig til. Men det er klart, at det har en pris, og det er så det, du mærker. Ting, du er gået glip af, og ukrudt, som har udviklet sig alt for meget, mens I har været væk.
Det hele forværres af den skavank, som du har pådraget dig, og så bliver det da rigtig træls, og i sådan en situation kan man godt få lidt ondt af sig selv.
Jeg fornemmer dog, at du er god til at tage de positive briller på og glæde dig over alt det, der ser pænt ud. Jeg ville ikke have så let ved det, selv om jeg godt ved, at det er en god evne at have altid, når man har en stor have. Der er områder, der er pæne, og så er der altså også altid områder, som ikke er så pæne. Det er virkelig svært, at have hele haven i orden på samme tid. Ja, nærmest umulig!
Jeg håber, at det snart vil gå fremad. Mon ikke, der findes en eller anden behandling, som kan afhjælpe? Jeg husker, at en af mine veninder døjede med det for nogle år siden, og jeg mener, at hun fik gjort et eller andet. Jeg husker bare ikke, hvad det var, og det skal jeg da heller ikke kloge i.
Nu stopper jeg, inden det bliver en hel roman. Du må vel heller ikke skrive?
Rigtig god bedring.
Venlig hilsen
Bodil.
LikeLike
Hej Bodil,
Tak for omsorg og kloge ord.
Det nytter jo ikke meget at have ondt af sig selv 🙂 Det gælder om at nyde det, man kan, og naturen omkring os kræver ikke håndpleje. Jeg har hørt, at enten ultralyd eller akupunktur måske kan hjælpe, men ellers er der kun tid. Så som du siger: i en stor have kan alt ikke være perfekt hele tiden. Jeg tjener jo heller ikke på haven eller bloggen – det er ren hobby, og jeg må spare lidt på luge- og skrivetiden, så jeg kan passe mit arbejde og tjene til hundemaden 🙂
Når alt kommer til alt, er det jo luksusproblemer, jeg (og rigtig mange andre i DK) døjer med.
vh/Karen
LikeLike