I morges var der rim på græsset på marken, og en kold, våd tåge svøbte sig om landskabet. Nu klarer det op, og de sidste tågefingre svinder mellem træerne ved bækken. Lyset er klart og så nådesløst, som det kun er i det tidlige forår.

Alt afsløres. Der trænger til at blive malet her. Der trænger til at blive beskåret der. Drivhuset er nærmest grønt af vinterens alger, og der vokser mos i sprækkerne ved vinduerne. Der ligger en ny bunke blade efter de seneste dages kolde vind.
Det er næsten overvældende. Hvordan skal det hele komme i form igen? Tja – det gør det jo. Ikke af sig selv, men efterhånden. Og alle, der overhovedet kan, skal vel i haven i weekenden, hvor temperaturerne kan komme op på en 15-16 grader.

15-16 grader om dagen, men stadig frost om natten. Det er marts i den korte version. Der er derfor en hel masse, man ikke skal derude. Man skal ikke male, man skal ikke vaske drivhus, og man skal ikke klippe græsserne ned. Man skal heller ikke beskære roserne endnu. Men almindelig oprydning bliver det vejr til, og mon ikke også det kan holde de fleste beskæftigede?
Søndag eftermiddag skal jeg samle ind for Folkekirkens Nødhjælp. De er også ramt af det amerikanske stop for nødhjælp, for mange af de fælles, internationale nødhjælpsprojekter mister en del af støtten. Derfor gælder enhver krone, vi kan samle ind.

Hjælpen i år går primært til Ukrainske familier, der har mistet alt. Folkekirkens Nødhjælp hjælper med tæpper, et sted at sove og noget at spise. Det lyder ikke af meget, men det er forskellen mellem liv og død for mange.
At der så også bliver givet støtte til Gaza, må jeg prøve at leve med – i år. Enhver, der ikke har de rosenrøde, idealistiske briller på, ved jo godt, at det er Hamas, der i sidste ende bestemmer, hvem der får noget der. De udyr vil jeg bare ikke støtte, og jeg har haft mine kvaler med årets indsamling.
Når næste års indsamling finder sted, og der stadig gives støtte til Gaza, vil jeg ikke være med. Så sender jeg i stedet et ekstra bidrag til Ukraine, hvor vi i forvejen støtter en SOS Børneby.

Men i år går jeg med, for hjælp til folk i nød må man ikke droppe, som USA har gjort. Vi må simpelthen opføre os bedre end Trump og Musk.
God fredag.
Faktisk kan jeg ikke lide budskabet på den pose (?)… der mangler et *også* i min optik. Det er så ligemeget for mig, hvem de også støtter (jeg manglere syrerne her) for vi giver alle vore nødhjælpskroner til en anden organisation. Men give, det skal man – på den ene eller den anden måde.
LikeLike
Det er jeg helt enig med dig i. Et ‘også’ havde været passende. Det hedder jo Folkekirkens Nødhjælp, så et kristent islæt ville være passende. Vi giver også på andre måder. SOS børnebyerne – 3 steder – og til vinteruniformer i Ukraine.
LikeLike