Hackere på bloggen? Får du mails fra mig, du ikke har bedt om?

AI genereret billede af russisk trold

Der sker mystiske ting. Der kommer mange nye læsere. Rigtig mange. Og de vil alle sammen gerne adviseres, når der kommer nyt på bloggen. Ser man på deres mailadresser ser alt normalt ud. Men det navn, de opgiver? For eksempel valiantlydefendor2f7e87a07f, unabashedlycrown8787348bf7 og blazefuturistically2e2d47c943? Det er noget galt.

Hvad sker der? Er der hackere på spil? Er det de mailadresser, der melder sig til, der har ubudne gæster? Er der nogen, der forsøger at hacke sig ind på bloggen ved at have ‘stjålet’ almindelige, rare menneskers mailadresser?

Jeg ved det ikke, for den slags har jeg egentlig ikke forstand på. Men et underligt ord kan jeg genkende, og sært er det.

Derfor: Får du mails fra mig, du ikke har bedt om, skal du skrive en mail til mig, så jeg kan finde din mailadresse og fjerne den fra listen. Skriv til min almindelige mailadresse, ikke gennem bloggen. Den adresse finder du på kontaktsiden.

Er du en af dem, hvis mailadresse er blevet misbrugt, skal du ændre dit password. Jeg har gjort det. Både mit Google password og passwordet til bloggens maskinrum. Og mens jeg var i gang, ændrede jeg også kode til Facebook og Instagram. (Et bøvl uden lige…)

Men vi vil ikke have fæle russertrolde ind her, vel? De kan blive hjemme i Rusland, som alle russere burde i stedet for at invadere andre lande og andres websites og profiler.

God mandag.

Ukendt's avatar

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Hackere på bloggen? Får du mails fra mig, du ikke har bedt om?”

  1. Hej Karen.

    Jeg har heller ikke observeret mistænkelige mails eller andet fra dig.

    Kun de sædvanlige gode indlæg.

    Hilsen Bodil.

    Like

  2. Er det det samme opslag de har meldt sig ti udfra? Nogen gange finder et ellers helt almindeligt opslag nåde for spammeres øjne. Jeg har et enkelt opslag med over 131000 visninger – det er vist omtrent en femtedel af de samlede 😉 Eftersom jeg ikke har tilmelding, smed de en sær kommentat – så jeg måtte lukke det opslag i flere måneder.
    PS. intet galt herfra.

    Like

Der er lukket for kommentarer.