En enkel juledekoration

I sommer engang købte jeg en støbejernspokal hos Claus Dalby. Det var et godt køb, for jeg har brugt den lige siden til buketter og dekorationer. Nu i december kommer den virkelig til sin ret som julepokal.

Dekorationen er en af de superhurtige. Pokalen, to lysholdere, to lys, lidt grønt og kogler, grene fra haven og to echeveria. Og selvfølgelig en klump oasis, det hele kan stå i. Prikken over i’et er en rusten stjerne, jeg fik i fødselsdagsgave for nogle år siden.

Metoden er den sædvanlige. Lad oasisklumpen gå et par centimeter over skålens kant og pynt fra neden. Først grønt hele vejen rundt og til at dække oasisklumpen. Derefter grene, kogler og alt det andet pynt.

Dekorationen står på en bakke sammen med lys, kranse og kogler. Stiller man ting på en bakke, bliver det pludselig til én ting og ikke en masse ting i trængsel- altså rod – på et bord. Smart, ikke?

De søde kogler af læderstykker fik jeg af en af dem, der har været forbi efter grene fra korkelmen. (Vi fælder mere af den slags i vinter, så sig endelig til!) Koglerne er nogle, hun selv laver, og de er så fine. Dejligt med en køn, hjemmelavet tak for grenene.

Den store pinjekogle er rov fra Italien, hvor koglerne drysser fra pinjerne langs vejen. Man skal altid huske rov – ordet er lånt fra Nak & Æd og dækker at gå ud og finde brugbare og/eller spiselige ting i naturen. Godt ord.

Og mens vi snakker om rov, så er ‘sulten fyr’ også en god ting at kigge efter- og røve, når man går tur. De fleste fyrretræer/buske i hegn og krat har de der lidt pistlinge-agtige grene forneden. Og de gør sig rigtig godt i juledekorationer. Så husk nu den saks i bilen/lommen, ikke?

Almindelig fyr er for kompakt, men den ‘sultne fyr’ giver lethed og dominerer ikke.

Mens jeg nu var ved det og havde fyldt køkkenbordet med grønt, kogler og limpistol, fandt jeg en lille guldskål frem, jeg havde fundt hos Kirkens Korshær, og lavede en miniudgave af samme slags dekoration i den. Skålen er ikke ret stor, og lysholderne er små og passer til kerter eller julelys.

Det er rigtig pyntesæson, og jeg føler mig langt fra færdig med at lave dekorationer og kranse og og og… Næste punkt bliver nok et større hus, hvis der ikke helt skal gå Gertrud Sand i det 🙂

Og i mangel på et større hus, må jeg se at komme rigtigt i gang derude også. Vi har selvfølgelig lys oppe, men vinterpynten er ikke helt på plads endnu.

Fru Krukke plager og plager om en ny frisure. Jeg må hellere gå ud og høre, hvad hun kunne tænke sig i år, for selvom hun har antikke rødder, er hun stadig – og vil altid være – en evig teenager, der hverken får rynker eller bliver mere moden. Teenagere kan, som bekendt, være en anelse krævende.

God tirsdag.